Arabisk ungdom: Unge arabere har fået smag for ytringsfriheden via cyberspace

  

Politiken 31.  oktober  2005, 1. sektion, side 14

  

Efter mere end fem år har internettet endnu ikke levet op til forventningerne om at skubbe de arabiske samfund i mere demokratisk og liberal retning. Men det kan stadig nå at komme, siger en ekspert.

  

Af Fikré el-Gourfti

 

I et af Saudi-Arabiens mest populære debatfora på internettet startede en ung saudiaraber under synonymet 'aazif almustahil' (det umuliges musiker, red.), i september en diskussionstråd med titlen: 'Manden: én kvinde er ikke nok. Kvinden: én mand er ikke nok'.

Formålet var at diskutere retfærdigheden i, at retten til at gifte sig med op til fire ægtefæller i islam kun gælder for mænd.

Kritik forbudt

Indlæg, der stiller sig kritisk over for de religiøse tekster, er der ikke plads til i avisspalterne i Saudi-Arabien, hvor kritik af religionen i det offentlige rum er forbudt.

Men ved hjælp af en computer og en internetforbindelse har indlægget nået et bredt publikum, der har været villigt til at indgå i en diskussion om emnet i stedet for at møde 'aazif almustahil' med fordømmelse.

Det er ifølge professor Albrecht Hofheinz fra Institut for Kulturstudier og Orientalske sprog ved Oslo Universitet en af de mest håndgribelige adfærdsændringer i de arabiske samfund, som kan tilskrives internettet.

»Nettet har brudt de traditionelle mønstre i den arabiske verden. I det offentlige rum er der en meget tydelig rød tråd, som skal følges, når snakken falder på de tre store tabuemner; sex, politik og religion. Men på nettet brydes de konstant takket være anonymiteten«, siger Albrecht Hofheinz, som har undersøgt brugen af cyberspace blandt unge i den arabiske verden.

Nettets frihed

Hans undersøgelse omfatter blandt andet interview med unge i Egypten, Sudan og Marokko. En af konklusionerne er, at nettet har forbedret de unges individuelle handle- og meningsfrihed.

»De unge føler, at de selv kan bestemme, hvad de vil sige, tænke og føle. Med det kommer følelsen af, at de har ret til at blive hørt, sige og mene, hvad de vil. Det er et brud på autoriteternes monopol på information«, forklarer han.

»Men det betyder ikke, at den har øget ytringsfriheden i det offentlige rum eller skubbet samfundene mod mere demokrati og liberalisering, som nogen havde forventet, at internettet ville«, siger Albrecht Hofheinz.

Undersøgelsen har vist, at ungdommen i den arabiske verden har samme interesser og sociale behov at dække som alle andre, når de kobler sig på internettet.

De vil socialisere på tværs af de geografiske grænser og køn. De vil kommunikere nemt og billigt med venner og familie i udlandet, chatte med ligesindede, finde partnere, hente musik, læse nyheder og søge informationer.

Hofheinz har dog gennem sine undersøgelser opdaget, at de på to punkter adskiller sig markant fra andre unge.

»De er meget mere diskussionslystne end andre. Debatforaene er mere populære blandt arabisksprogede internetbrugere end på noget andet sprog. Dér mødes unge arabere fra hele verden for at diskutere alt under solen, men hovedsageligt sociale, religiøse og politiske emner«.

Religionens magt

»Det andet punkt er religionen, som spiller en langt større rolle på internettet i Mellemøsten end andre steder i verdenen. 10 procent af de 100 mest populære hjemmesider på arabisk er religiøst agiterende. Det er unikt for den arabiske verden«, siger han.

Blandt de ti mest besøgte hjemmesider på arabisk overhovedet er amrkhaled.net og IslamOnline.net. Hjemmesiderne er ikke-militante, men agiterer for den individuelle stræben efter religiøsitet og tilbyder rådgivning for unge om praktiseringen af islam i en moderne verden samt et debatforum, hvor religionen kan diskuteres med ligesindede.

Bag hjemmesiderne, som er populære blandt de unge, står kendte muslimske tv-prædikanter fra satellitkanaler som Al-Jazeera og Iqra.

Ifølge Albrecht Hofheinz er de religiøse hjemmesiders popularitet en refleksion af den større offentlige rolle, som religionen spiller i Mellemøsten. En rolle, som også har betydning for ægteskabshjemmesidernes popularitet i de konservative miljøer, hvor den skarpe adskillelse af kønnene praktiseres.

»Mange af de sociale grænser, der krydses, og traditioner, der brydes, sker i forholdet mellem kønnene. Internettet har gjort det nemmere at tage anonym kontakt til det modsatte køn. Det er blevet nemmere for drenge og piger at lære hinanden at kende uden skulle involvere familien og føle sig pressede, når en fremtidig ægtefælle skal findes«, siger Albrecht Hofheinz.

Men religionens popularitet blandt de unge står ikke i modsætning til håbet om demokratisering.

Skepsis

De mange meningsmålinger, online-nyhedsmedier foretager blandt brugerne på deres hjemmeside, viser, at langt de fleste ønsker en øget folkelig indflydelse på beslutningsprocessen i de arabiske lande, men belært af erfaringen forholder de sig pessimistiske til reelle politiske ændringer.

Blandt de populæreste er tv-stationen Al-Jazeeras hjemmeside, aljazeera.net.

»Styrer Syrien mod reelle reformer?« spurgte aljazeera.net i maj, efter at det regerende Baath-parti havde annonceret en række reformer. 3.000 valgte at svare - et forholdsvis lille tal, men alligevel svarede resultatet til mønstret af stemmefordelingen ved den type spørgsmål, da 70 procent sagde nej.

Ugen efter var det den egyptiske regerings tur.

»Vil den egyptiske regering gå med til grundlæggende reformer efter pres fra oppositionen?«. 70 procent - denne gang af 22.265 stemmer - svarede nej.

Meningsmålingerne viser arabernes tydelige skepsis over for det, der blev døbt 'det arabiske forår', efter at demonstrationer i Kairo og Libanon havde ført til politiske ændringer.

Via mobiltelefoner

Demonstrationerne blev efterfølgende tilskrevet internettets muligheder, mens de i virkeligheden var organiseret via mobiltelefoner.

»Internettet bruges hovedsageligt aktivister imellem. Den brede folkelige mobilisering sker gennem mobiltelefonerne. Man skal ikke glemme, at det stadig er få, som har adgang til internettet i den arabiske verden«, siger Albrecht Hofheinz.

Men selv om internettet endnu ikke har ført til de store politiske ændringer, er Albert Hofheinz fortrøstningsfuld.

»Jeg er overbevist om, at når folk bruger internettet til at socialisere og få fornemmelsen af individets rettigheder, prøve grænser og nye måder at forholde sig til autoriteter på, så vil dens rolle med tiden også føre til politiske ændringer. Men det vil ikke ske på kort sigt«.