YNGRE JERNALDER

383-387. Jordbrugsredskaber. Af disse findes Sigden (No. 384.385) langt hyppigere end noget af de andre (c.230 Fund, hvoraf mange indeholde mere end eet Exemplar). Formen No. 384 er den sædvanligste. Mange Exemplarer have, som begge de afbildede, Tænder i Eggen (indhuggede med en Meisel fra den ene Side). Denne Særegenhed synes dog ikke at forekomme ved Sigder i Fund fra Vestlandet.- Ljaaen (No. 386) træffes ofte (c. 65 Fund; ogsaa her undertiden flere Exemplarer i samme fund). - Plogjern (No. 383) ere sjeldnere (18 Fund); de have været Beslag paa Spidsen af den forresten af Træ byggede Plog. - Løvkniven (No. 387) kjendes kun fra faa fund. Redskaber af lignende Form anvendes endnu paa enkelte Steder i Landet til at afhugge spæde Grene af Løvtræer, for senere at benytte Løvet af dem til Kvægfoder; Hagen i Redskabets øvre Ende bruges til at bøie Grenene ned (jvfr. Ab. 1878 S. 245).

383. C 1228. Skjaastad, Lier, Busk., tilligemed et tveegget Sværd (forhugget i Eggene), et Øxeblad, en Spydspids, en Skjoldbule, 4 Pilespidser, et Ljaablad, et Sigdblad = , No. 384, et Høvljern (No. 411), en Stegepande = No. 430, 2 Knivblad og en Sax (= No. 443) af Jern.

384. C 916. Maarem, Tinn Brb., i en Gravhaug, tilligemed et lignende Sigdblad og et Sværd af Jern.

385. C 4098. Kilde, Aamot, Hdm., 1865, i en Gravhaug, tilligemed brændte Ben, et tveegget Sværd med Haandtag = No. 494 (Klingen med 2 Furer langsefter i og bøiet), en Spydspids, et Øxeblad, en Skjoldbule og et Mundbid af Jern. Ab. 1867 S. 47.

386. C 7159. Bø, Vang Chr., i en Gravhaug, tilligemed et enegget Sværd (No. 496), en svær Spydspids (lig No. 520), en Pilespids, 2 Knivblad, et Bor (No. 418), 3 Sigdblad 2 Plogjern, et Høvljern (= No. 411), 2 Mundbid, et Redskap lignende en Tverøxe, en Løvkniv (= No. 387), et Ildstaal, et Endestykke af en Lænke, en Nøgel, et Beslag = No. 577 m. m. af Jern og Brynesten. Ab. 1875 S. 67. 1876 S. 62. 1877 S. 3. 1879 S. 171.

387. C 5680. Gravem, Sunddalen, Romsd. Jfr. Ab. 1877 S. 198.

388-400. Smedredskaber. De oftest forekommende af disse ere Tænger (No. 389-391), Hamre (No. 394. 395) File (No. 399). Af hvert af disse Redskaber kjendes c. 60 Fund. No. 390. 391 er den almindelige Form af Tangen. Den paa No. 391 anbragte lille bevægelige Hage med Huller, der har været brugt til at holde Tangens Arme fast i en bestemt Stilling, forekommer kun undtagelsesvis. Af Hamrene træffes de to afbildede Former omtrent lige hyppigt (ikke sjelden eet Exemplar af hver af dem i samme Fund). -Ambolter (No. 392. 393) træffes af og til (17 Fund bekjende); de have jevnlig, som No. 392, et rundt Hul i Kanten, formodentlig brukt ved Smedning af Søm og lignende Gjenstande. - De øvrige her afbildede Redskaber ere sjeldne. No. 396 har været indmuret ved Smedens Esse; gjennem det runde Hul har Blæsebælgen virket paa Essen. Man har saaledes brudt denne Sten ud af Muren for at legge den i Smedens Grav ( 2 Fund). - No. 397 er af Klebersten og har aabenbart været bestemt til Støbning af Sølvbarrer som No. 484.

388. C 6178. Romfoghjellen, Sundalen, Romsd.., 1872, i en Gravhaug, sandsynligvis tilligemed et tveegget Sværd med Haandtag = No. 495, en Spydspids, et Redskab ligt en tveegget Kniv, 2 Pilespidser (= No. 543 og 549), 2 Knivblad, en krummet Kniv = No. 408, en Tang (No. 391), en Fil, Stykker af 2 Sigdblad, 6 Mundbid, Levninger af et tveegget Sværd, en Sax m. m. af Jern, en forgyldt Ornamentplade af Bronce (No. 632) og en Brynesten. Disse Sager skulle have ligget udenfor "en Stensætning" (Gravkammer?) i Haugen, Sværdet i den ene Ende tilligemed nogle Hestetænder, de øvrige Sager i den anden Ende. * Ab. 1872 S. 91 og fig. 36-39.

389. C 9546. By, Løiten, Hdm., 1879, i en rund Gravhaug, tilligemed Stykker av 2 Kar af Sten = No. 729, et tveegget Sværd med Sølvindlagt Haandtag = No. 510 (Klingen bøiet og Sølvbelægget halvt smeltet), en Spydspids (bøiet), et Øxeblad, en Skjoldbule = No. 565, 13 Pilespidser, (deriblandt No. 544 og 548 samt 1= No. 551), et Mundbid, 2 Stigbøiler (= No. 590), 2 Sporer, 4 Remspænder og en Mængde Beslag til Sæletøi, 2 Hammere, en anden Tang = No. 390, en Smedesax = No. 388, en Fil og en Ambolt af Jern, Stykker af en Støbeform af Sten = No. 397. Levninger af en Skaalvegt af Bronce = No. 476, 2 Traadjern (No. 398), 2 Knivblad, et Udhulejern = No. 412, to Meiseler (den ene er No. 414), et Bor = No. 418 og to Celter (= No. 401 og 402) af Jern, 2 Brynestene, et Flintstykke, benyttet til at slaa Ild med, et Ildstaal, en Jernnøgel = No. 459, Levninger af Spillebrikker af Ben = No. 474, 2 Kroge = No. 466 og et usædvanlig stort Hovbeslag = No. 591 m. m. af Jern. Disse Sager laa i den ene Kant af et Lag af Kul og brændte Ben af c. 2,2 m. Diameter, midt i Haugen, 1,25 m. over Bunden. I den modsatte Kant af det samme Lag fandtes 2 Broncebrakteater = No. 685, nogle Glasperler, et Stykke af en Benkam, endel Jernknapper med runde, flade broncebelagte Hoveder og en liden Brynesten med bærehul = No. 425. Et af Stenkarrene indeholdt brændte Ben, og det andet Stenkar var vælvet over dette. Desuden fandtes paa flere andre Steder i Haugen brændte Ben, tildels ledsagede af Oldsager fra yngre Jernalder. Ab. 1879, S. 108-112 og fig. 45. 46. 56.

390. C 2769. Reistad, Faaberg, Chr., i en Gravhaug, tilligemed et tveegget Sværd med Haandtag ligt No. 507 (dog af Jern, ikke af Bronce), en Spydspids, et Øxeblad, Stykker af en Kjedel = No. 731, et Sigdblad = No. 385, 2 File, et Endestykke af en Lænke, en Sax = No. 442, 2 Knivblad, 2 Mundbid, en Krog = No. 466, et Høveljern = No. 410, et Stykke av en Skjolbule, Ringspænder og Beslag til Sæletøi m. m. af Jern.

391. C 6176. Se No. 388. * Ab. 1872 fig. 37.

392. C 1885. Mela, Gjerpen, Brb., 1853 , tilligemed ubrændte Ben af et Menneske og en Hest, et tveegget Sværd med haandtag = No. 494, en Skjoldbule, et Sigdblad = No. 384, et Knivblad, et Mundbid, en Hammer (No. 395), en Pilespids, et Øxeblad m. m. af Jern, en liden Slibesten af Sandsten(No. 422) og en Brynesten -Skjoldbulen laa under Ligets Hoved, Sværdet med Odden over venstre Skulder, dets Haandtag samt Sigden og Knivbladet ved høire Haand, Hammeren, Brynestenen og Slibestenen ved fødderne, Mundbiddet paa høire Side og nær Hesteskelettet. Ab. 1853 S. 5.

393. C 7818. Vik, Fjære, Ndn., 1876, i en rund Gravhaug, tilligemed et tveegget Sværd med Haandtag = No. 495, et Øxeblad = No. 561, hammer No. 395, en Tang, Stykker af flere File og af Pilespidser, m. m. af Jern, en Avlsten (No. 396), en Støbeform af Sten (No. 397), en Brynesten, 4 Vægtlodder af Bly, hvoraf 2 med Mynter fra 9de Aarh. indfattede paa Oversiden (det ene af disse Lodder er No. 480) m. m. Oldsagerne laa i en Fordybning i Haugens Bund. 2,2 m. lang, 1,6 m. bred og 0,6m. dyb. Ab. 1876 S. 127 og fig. 27-32.

394. C 1626. Solberg, Gran, Chr., i en Gravhaug, tilligemed at tveegget Sværd = No. 489, en Sax = No. 443, et tveegget knivlignende Redskap, en Pilespids, et Sigdblad = No. 384 m.m. af Jern og en Ringnaal af Bronce = No. 682. Jfr. Ab. 1872 fig. 36.

395. C 1884. Se No. 392.

396. C 7821. Se No. 393. Det lyse Parti omkring Hullet viser stærk Indvirkning af Ild. 396 b er et Vertikalsnit tvers over Hullet. * Ab. 1876 fig. 29.

397. C 7823. Se No. 393. * Ab. 1876 fig. 30.

398. C 9553. Se No. 389.

399. C 3939. Skumsrud, Biri, Chr., i en Gravhaug, tilligemed et enegget Sværd (No. 491), et Stykke af en Skjoldbule, 3 Pilespidser, en Celt = No. 401, et Mundbid ( No. 574) et Bor = No. 418, et Endestykke af en Lænke, en krummet Kniv = No. 408 m.m. af Jern. Ab. 1866 S. 99.

400. C 9611. By, Løiten, Hdm., 1879, i en rund Gravhaug, tilligemed en liden Jernmeisel af anden Form (No. 416), en ankerformet Knap af Jern (No. 468), 2 Rembeslag = No. 577 og 579, Spiger, Skrinbeslag m.m. af Jern Fandtes i et Lag af Kul og brændte Ben, 1,25 m. over Haugens Bund; dybere nede Grave fra ældre Jærnalder. Ab. 1879 S.114 -116.

401 - 421. Redskaber til Arbeide i Træ m.m. Celter som No. 401. 402 (ogsaa kaldte Paalstave) have vel, ialfald hovedsagelig, været brugte som Hugjern paa Træ. De findes ofte (c. 110 Fund); Formen No. 401, med ret Eg, er den sædvanlige. - Tverøxer som No. 403 kjendes fra c. 30 Fund; de ere altid af forholdsvis ringe Størrelse. - Knive (No. 404 - 409) høre til i de Gravfund fra yngre Jernalder oftest forekommende Gjenstande (c. 270 Fund kjendte, hvoraf mange indeholde flere Exemplarer). No. 408, der forøvrigt er af almindelig Form, har en Bøining af Bladet, der maaske ikke er tilfældig, da den træffes oftere; saadanne Knive kunne ligesom No. 412 have været brugte til Udhuling i Træ. No. 409 er en enestaaende Form. - Høvljern (No. 410. 411) ere sjeldne (8 Fund). De to Former have været skjeftede paa forskjellig maade. No. 410 har været infældet i et Skaft, der har været ført med begge Hænder. Skaftet paa No. 411 har grebet om begge Jernets Spidser; dette Redskab har under Brugen været holdt blot med den ene Haand. Begge Former kjendes endnu paa flere Steder i Landet, men de bruges nu neppe uden til at skave Bark af Træer og lignende Arbeider. - Med Udhulejernet No. 412 er at sammenligne No. 408 ovenfor. - De under No. 414 - 416 afbildede forskjellige Former av Meisler ere alle sjeldne. - Af Bor er Formen No. 417 kun truffet 2 Gange, medens No. 418 er temmelig almindelig (c. 40 Fund). - ( Sagblad No. 418) forekomme ei ofte, og er de som haves, ere smaa daarligt arbeidede Exemplarer. Sagen er i Norge først meget langt ned i den historiske Tid blevet et almindeligt brugt Redskap. - Redskabet No. 420 kan ialfald vistnok have været brugt som Rasp ved Arbeide paa Træ; det er hidtil kun forekommet i 5 Fund. - Klinknagler (No. 421) træffes overmaade hyppigt i Grave fra denne Tid. De findes af meget forskjellig Størrelse, og der er gjerne flere ofte mange af dem i samme Grav. I enkelte Tilfælde kunne de have tilhørt Skibe eller Baade, der have været nedsatte i Gravhaugen; men i Regelen have de vistnok været anbragte paa forskjellige andre Gjenstande af Træ, tildels vel ogsaa paa Sæletøi.

401. C 2576. Asla, Ringsaker, Hdm., tilligemed et tveegget Sværd med Haandtag = No. 489, en Spydspids (No. 518). et Øxeblad (No. 561), 2 Knivblad (No. 406 og 407), et Mundbid (No. 570) og et Sigdblad = No. 384 af Jern.

402. C 1424. Skjærum, Lardal, JL, i en Gravhaug, tilligemed et tveegget Sværd med Haandtag = No. 494, en Kjedel = No. 731, en Stegepanne = No. 430, et Par Stigbøiler = No. 590, 3 Skjoldbuler, et Sigdblad = No. 384, et Redskap af ukjendt Brug (No. 460), en Remspænde (No. 581), flere Beslag til Sæletøi m.m. af Jern.

403. C 3144. Nerløs, Søndre Land, Chr., i en Gravhaug tilligemed et enegget Sværd med Haandtag = No. 491, et Øxeblad og 2 Spydspidser af Jern (den ene = No. 528)

404. C 2531. Skjelver, Grue, Hdm., i en Gravhaug tilligemed et tveegget Sværd med Haandtag ligt No. 502, en Spydspidset Øxeblad, en Celt = No. 401, et større Knivblad, et Mundbid, 8 Pilespidser, en Ringspænde (No. 676), en Skjoldbule, Stykker af en Hadde til et Kar m.m. af Jern og et Stykke af en Brynesten.

405. C 5293, Faanbæk, Ullensaker, Aksh., 1870, høit oppe i en Langhaug tilligemed brændte Ben, Stykker af et Kar af Sten, en Sax = No. 443, et andet Knivblad, 2 store Klinknagler, en Krog = No. 466, Beslag til et Skrin m.m. af Jern, en trefliget Broncespænde (sammenbøiet), et Par ovale Broncespænder = No. 655 (fortsætligt beskadigede), 2 Broncebrakteater (No. 683). 2 Haandsneldehjul af Sten og en af Ler (No. 436). Ab. 1870 S. 80 og fig. 19. 20.

406. 407. C 2574. 2575. Se No. 401.

408. C 3048. Søndre Framstad, Gran, Chr., 1862, i en Gravhaug, tilligemed brændte Ben, Kul en Skjoldbule ( gjennemhugget), et Sigdblad = No. 384 og et Stykke af et andet Sigdblad, et Knivblad af almindelig Form, et Høvljern = No. 411 et Redskap ligt No. 416, et Endestykke af en Lænke m.m. af Jern og Stykker af en firkantet Remspænde af Bronce.

409. C1172. Aamdal, Lardal, Brb., tilligemed et enegget Sværd = No. 491, en Spydspids, et Øxeblad, 2 Pilespidser, et Mundbid, et Høvljern No. (410), et andet Høvljern = No. 411, et andet Knivblad, der ligeledes er af noget usedvanlig Form, en Hammer = No. 394, en Tang = No. 390. 391, en Sax = No. 442, et Sigdblad = No. 384, et Redskab = No. 462 og en Krog No. 467.

410. C 1170. Se No. 409.

411. C 1226. Se No. 383.

412. C 6478. Nordre Fevang, Sandherred, JL., 1873 i en rund Gravhaug, i en Fordybning i Haugens Bund af 1,25 m. Tvermaal, tilligemed brændte Ben, Kul et tveegget Sværd med Haandtag = No. 494, en Spydspids = No. 521, 10 Pilespidser, et Øxeblad, 2 Skjoldbuler, 2 Knivblad, 2 Stigbøiler (= No. 588 og 590), et Mundbid, 2 Hamre = No. 394, en Tang = No. 390 en Fil, 2 Bor (det ene No. 417, det andet = No. 418), en Celt = No. 401, et Sigdblad = No. 384, en Stegepande = No. 430, en Lænke, et Redskab = No. 460, en Hadde til et Kar, en Krog = No. 466, 2 Hovbeslag = No. 591, en stor Nagle, flere Klinknagler, og en Spiger m.m. af Jern, en Brynesten og en gjenemboret rundt Stykke brændt Ler. Over fordybningen, hvori disse Sager vare nedlagte, laa en Stor Sten. * Ab. 1873 S. 98 og fig. 23 - 27

413. C 7624. Hen, Vang, Chr., mellem nogle Stene, der tilligemed et Øxeblad, 2 Celter = No. 401 og et Redskab af ukjendt Brug af Jern. * Ab. 1876 S. 63 og fig. 25.26.

414. C 9557. Se No. 389.

415. C 9494. By, Løiten, Hdm., 1879, i en rund Gravhaug, tilligemed en anden lignende Haug laa ovenpaa en lav firkantet Haug, tilligemed Kul, brændte Ben, Stykker af et tveegget Sværd, en Spydspids, et Øxeblad, Stykker af en Skjoldbule, af 2 Pilespidser, af et Mundbid og af et Knivblad m.m. af Jern. Ab. 1879 S.101.

416. C 9612. Se No. 400.

417. C 6477. Se No. 412.

418. C 7158. Se No. 386

419. C 7185. Sander, Eidsvold, Aksh., i en Gravhaug, tilligemed et Stykke af en Spydspids, 2 Skjoldbuler, 5 Pilespidser, et Knivblad, 2 Mundbid, en Stigbøile = No. 590, 2 smaa Jernbjelder (i det væsentlige af samme Form som No. 593), 2 Remspænder, et Rembslag = No. 579 og en Krog = No. 466 af Jern, Stykker af et Kar af Sten = No. 729 og af en Brynesten. * Ab. 1875 S. 68 og fig. 30.

420. C 2636. Uthus, Hol, Busk., i en Gravhaug, tilligemed Kul, en Spydspids = No. 518, et Øxeblad (No. 559), et Knivblad, et Ildstaal, et enegget Sværd = No. 498, og et Endestykke til en Lænke af Jern. v. Sachen, Hallstatt pl. XIX 12.

421 C 1282. Fossesholm, Eker, Busk, i en Gravhaug, tilligemed et Øxeblad = No. 561 (meget stort Exemplar), en Spydspids (No. 525), 13 Pilespidser (deriblandt No. 542 i 2 Exemplarer), 2 Knivblad, et Sigdblad, 6 Skjoldbuler (No. 562 og 5 andre af samme Form), 2 Mundbid (det ene er No. 575), = en Krog = No. 466, et Hovbeslag = No. 591, et Stykke af et tveegget Sværd m.m. af Jern.

422 -425. Slibestene og Brynestene. Om No. 422 virkelig har været brugt som Slibesten, er maaske ikke fuldt sikkert. Brynestene (No. 423 - 425 ) høre til de almindeligst forekommende Oldsager i Gravfund fra yngre Jernalder. Stenarten er alltid Skifer. Forholdsvis mindst hyppige ere de smaa Exemplarer med Hul i den ene Ende (No. 425), der maa have været bestemte til at bæres i Beltet.

422. C 1883. Se No. 392.

423. C 6558. Romfoghjellen, Sundalen, Romsd., 1873, i en rund Gravhaug, tilligemed Kul, en liden Brynesten = No. 425 og nogle Jernfragmenter. Ab. 1873 S. 75 V.

424. C 6619. Austad, Flekkefjord, LM., 1870, i en Gravhaug, tilligemed en Spydspids, en Celt = No. 401, en Hammer = No. 395 og et Bor = No. 418 af Jern, et Bismerlod af Sten = No. 477 og en Slibesten fra Stenalderen. Fandtes i en under Haugen gravet en Fordybning, 1,6 m lang, 0,8 m. bred og 0,95 m. dyb, hvori laa kulblandet Jord. Ab. 1873 S. 79, 1874 S. 63

425. C 1128. Sogndal, Stav., i en Gravhaug, tilligemed Kul.

426 - 432. Forskjellige Redskaber. Ildstaal (No. 426) forekomme jevnlig (50 Fund) ikke sjelden sammen med smaa Flintstykker, der sees at have været brugte til at slaa Ild med. - No. 427 (2 Fund) er ved siden af nogle faa Fiskekroge af Jern, det eneste fra denne Tid kjendte, til Fiskeri brugte Redskap. I Enden af de to Arme nedentil er der Spor af Nagler, til hvilke 2 Fiske-Fortømmer, maa have været bundne. - Skaftet paa No. 429 er afbrudt og maa have været meget længere (3 Fund kjendte). - No. 430 er temmelig almindeligt (over 40 Fund). Den runde Plade har oprindelig kunne dreies om paa den Tap, hvori den er fæstet til Skaftet; Pladens kant er blot ubetydelig opadbøiet. I Størrelse ere næsten alle de kjende Exemplarer omtrent lige med det afbildede. Dette Redskab har maaske snarest været brugt til Stegning af Brød. - No. 428, 431 og 432 ere sjeldne. Det sidste Redskab har altid i nedre Ende en Spids, hvormed det kan have været stukket fast f. Ex. i et Jordgulv. Har det, som antaget i Afbildningens Underskrift, været brugt som Lampe, saa kan det brugte Brændingsmatriale formodes at have været Spaaner af stærkt harpiksholdige Furuved, der endnu i senere Tid har været brændt i Jernlamper af anden Form paa Landsbygden i Norge

426. C 1601. Lille Bondal, Fyresdal, Brb., i en gravhaug, tilligemed et enegget Sværd = No. 498, et Mundbid, en Spydspids (No. 520), flere Pilespidser og et Sigdblad af Jern.

427. C 1243. Kongsek, Sem, JL., i en Gravhaug, tilligemed et tveegget Sværd, 2 Spydspidser (Begge = No. 521), et Øxeblad, en Skjoldbule, 2 Pilespidser, et Redskab = No. 428, et Mundbid, et Sigdblad, et Redskab = No. 460, en Stegepande = No. 430, Stykker af en Sax = No. 443, af 2 Bor = No. 418 m.m. af Jern, af en Ringspænde af Bronce = No. 687 og af et Kar af Sten. Den bøiede Stang er af Jern, den omkring den støbte Klump af Bly

428. C 409. Liltvedt, Hurum, Busk., i en Gravhaug.

429. C 580. Nordgaarden, Sparbuen, NT., 1830, i en Gravhaug, tilligemed et tveegget Sværd med sølvbelagt Haandtag, ligt No. 510 en Spydspids lig No. 521, et Øxeblad, 4 Pilespidser (No. 546), 3 Mundbid, en Stigbøile (No. 588), en Sax = No. 443, et Redskab = No. 460, Stykker af en Kjedel = No. 731, Stykker af en Lænke, 3 Kroge ( 1 = No. 466, 2 = No. 467), flere Ringe og Beslag ( deriblandt 1 = No. 578), Klinknagler m.m. af Jern, et Sælehøvrebeslag af Bronce = No. 595 og et fladt Broncebeslag. * ANo. 1838 - 39 S. 111 -118.

430. C 1757. Aakre, Lardal; Brb., i en Gravhaug, tilligemed et tveegget Sværd med Haandtag = No. 489. et Øxeblad , en Skjoldbule et Mundbid, et Stykke af et Sigdblad og Stifter til en Linhekle af Jern.

431. C 3994. Kvien, Vang. Chr., tilligemed Pilespidser og andre Jernsager. * Ab. 1866 S. 91.

432. C 4626 Hennum, Lier, Busk., i en Gravhaug, tilligemed Fragmenter af et Lignende Redskab, et tveegget Sværd (overhugget paa to Steder ) med Haandtag = No. 494, et Mundbid, et Par Stigbøiler = No. 590. et Øxeblad, 3 Sigdblad (1 = No. 384, 1 = No. 385), 3 Beslag til Remmer (deriblandt No. 578) m.m. af Jern. * Ab. 1868 S. 128 og fig. 46.

433 - 446. Redskaber til Spinding, Vævning, Syning o. lign. Af Linheklen (No. 433) træffes i Jordfund gjerne kun de til den hørende Jernstifter; Underlaget, hvori disse have været fæstede har nemlig i Regelen været af Træ (16 Fund kjendes). - Haandsneldehjul (No. 434 - 436) ere ligesaa almindelige i Kvindegrave i den yngre som i den ældre Jernalder. Man har dem i denne Periode af Sten, Ler, Rav, Jern og Bly. - No. 437 og 438 høre begge til Vævstole af den gamle Form, i hvilke Væven ikke var udspændt i horizontal Stilling, men hængende. De afbildede Stykker have været brugte som Lodder eller Vægter i Rendingens nedre Ende for at holde den strammet. Begge Former, baade den af Sten og den af Jern, træffes ofte, dog sjelden i Gravfund; som man kunde vente, er der gjerne et betydelig Antal i hvert Fund (af Formen No. 438 har man fundet 5 -600 Exemplarer sammen). _ No. 430 og 440 høre ligeledes til Væven; de have været brugte til at slaa Islettens Traade ind (nedenfra opad). Exemplarer af Jern (No. 440) ere almindelige (C. 60 Fund); af Hvalben (No. 439) findes de næsten kun i Landets nordligste Egne, hvor man have bedst Tilgang paa dette Stof. - Saxe af Jern (No. 441 - 443) forekomme meget hyppigt (c, 160 Fund) - altid i væsentlig samme Formen, men af meget forskjellig Størrelse. - Syle og Pincetter (No. 444. 445) ere sjeldne. Noget oftere forekomme Redskaber af Glas som No. 446. der endnu i nyere Tid have været brugte paa nogle Steder i Landet til at udglatte Søm og Folder i Lintøi.

433. C 1536. Rapstad, Vang, Hdm., i en Gravhaug, tilligemed et tveegget Sværd (bøiet),en Spydspids (bøiet), et Øxeblad (forhugget i Eggen), en Skjoldbule (forhugget), et Knivblad 3 Saxe (2 = No. 442), 4 Mundbid m.m. af Jern. * Scübeler, Culturpflanzen Norwegens S. 152 Jfr. Aarb. 1877 S. 184 og fig. 1

434. C 3801 Asak, Skedsmo, Aksh. 1865, i en Gravhaug, tilligemed et Kar af Sten = No. 729, et enegget Sværd med Haandtag = No. 489, et Øxeblad, 2 Spydspidser (den ene af dem er No. 527), en Skjoldbule, et Mundbid = No. 575, et Par Stigbøiler = No. 590, et Par Sporer (No. 586), 2 Remspænder, nogle Beslag, et lidet Knivblad, en Krog og et Hovbeslag (/No. 591) af Jern samt en rund Spillebrikke af Ler, i Form lig No. 178. I samme Haug er senere fundet endnu en Spydspids af Jern (Ab. 1874 S.71).

435. C 3757. Herikstad, Ly, Stav., i en Gravhaug, tilligemed en Armbøile af Bronce og Perler av Glas, Rav og Sten.

436. C 5300. Se No. 405.

437. C 6439. Lund, Stokke, JL., i en Gravhaug, tilligemed brændte Ben, en oval Broncespænde = No. 652, en trefliget Broncespænde (sammenbøiet), et Øxeblad, et Mundbid, et Redskab = No. 460, Stykker af en Stegepande = No. 430 m.m. af Jern, Stykker af et Kar af Sten = No. 729 og et andet lignende Vævlod af Sten. Ab. 1873 S. 71 Aarb. 1877 S.186 og fig. 10.

438. C 986. Skjerden, Stange, Hdm. Der fandtes 546 Exemplarer af samme Form og Størrelse

439. T 249. Ørlandet, ST., i en Myr. T Katal. S.38

440. C 5340. Kvien, Vang, Chr. Paa samme sted skal tidligere været fundet en Sax (No. 441), et Sigdblad = No. 384, en Celt = No. 401, en Spænde af Jern og et Brudstykke af en lignende Spænde, 2 Nøgler (den ene No. 459), et Mundbid, 2 Knivblad, et Haandtag til et Skrin (No. 451), Stifter af en Linhekle = No. 433, et Beslag No. 577 m.m. af Jern. og 2 Haandsneldehjul af Sten. Ab. 1868 S. 124 og fig. 43. 44 1871 S. 71.

441. C 4569. Se No. 440. * Ab. 1868 fig. 43.

442. C 3401. Husfloen, Rendalen. Hdm., i et Lag af Kul, tilligemed et Øxeblad, et Knivblad, et Ildstaal og 2 Nøgler af Jern, Glasperler (tildels halv smeltede), et Par ovale Spænder = N. 648, et Stykke af en ligearmet Spænde = No. 658 og en Armbøile lig No. 720 af Bronce, samt et Stykke Flint. Ab. 1868 S. 99.

443. C 4718. Aker, Vang, Hdm. Ab. 1869 S.66.

444. C 993. Asker Præstegaard, Aksh., i en Gravhaug, tilligemed en Jernring (maaske hørende til et Mundbid), Klinknagler m.m. af Jern samt Stykker af Terninger og Spillbrikker af Ben = No. 474. 475

445. C 5463. Værdal, Inderøen, NT., sandsynligvis i en Gravhaug og tilligemed en trefliget Spænde = No. 673, 2 forgyldte Broncebrakteater = No. 685, 5 Hængesmykker af Bronce (hvoraf 3 korsformede), 7 Broncepærler, mange Glasperler og et Naalehus af Bronce. Ab. 1871 S. 77 - 79 og fig. 17 - 19.

446. B.713. Hønsi, Vik, NB., i en Langhaug, tilligemed endel Guldtraad (af Guldinvirket Tøi), i en lidet rund, forgyldt Sølvspænde, et lidet hjulformet Sølvsmykke, 2 Hængesmykker af Sølv, en Kjedel 2 Mundbid, en Stegepande = No. 430 og en Spydspids, 4 Pilespidser, 2 Øxeblad og en Mængde Klinknagler af Jern. Lorange S. 180.

447. Kamme (c. 30 Fund). Altid af Ben og af Størrelse og Form omtrent som det afbildede Exemplar. De ere gjorte af flere særskilte Stykker, sammenføiede ved at lægges mellem to Tverskinner, der nagledes til hinanden med Nagler af Jern eller Bronce (jvfr. No. 159).
447. L. 394. Aker, Vang, Hdm., i en rund Gravhaug, tilligemed kulblandet Jord, hvori brændte Ben, en Jernkjedel = No. 731, Glasperler, Jernnagler (tildels med halvrunde broncebelagte Hoveder), et Knivblad af Jern, et Ornamentbeslag af Bronce (No. 663) og en rigt ornamenteret Broncekugle, hvori har været indfattet røde Glasstykker. Kammen og de to sidstnævnte Gjenstande laa udenfor Kjedelen.

448 450. Forskjellige Redskaber af ukjent Brug. Om Kvartsbryner (No. 448), der undertiden forekomme ogsaa Grave fra yngre Jernalder, se No. 157. - Store Plader af Hvalben som No. 449 ere hidtil kun trufne (8 Gange) i Fund fra Egnene nordenfor Trondheimsfjorden. Det ere altid forsynede med Haandtag omtrent af samme Form som det, der sees paa det afbildede Exemplar. - Redskaber af Ben som No. 450 ("Skaveknive") ere meget sjeldne; de have temmelig stump Eg i den nedre Kant.

448. C 6230. Nærem, Vestnes, Romsd., 1864, i en halv ødelagt Gravhaug, tilligemed et enegget Sværd, en Spydspids og et Mundbid af Jern samt en Urne (formodentlig af Sten). Ab. 1873 S. 59. 1877 S. 213

449. C 1738 Vikestad, Nærø, NT., i en Gravhaug, tilligemed et Øxeblad og en Spydspids af Jern.

450. T 1075. Østraat, Ørlandet, ST., tilligemed nogle ubrændte Ben, hvoriblandt Underarmbenet af et Menneske, Perler Stykker af en Sax og en Linhekle m.m. af Jern og Stykker af Benkam. Ab. 1872 S. 62, K. Rygh, Fornl. S. 150.

451-459. Beslag til Skrin. Hængelaase. Nøgler. Af Beslag til Skrin af Træ træffes ofte Levninger i Grave fra denne Tid, men saagodtsom altid meget ufuldstændige og i stærkt destrueret Tilstand. - Af Laase findes kun Hængelaase (No. 452. 453) af og nogenlunde vel bevarede. - Af Nøgler haves i større Antal kun Formerne No. 454. 455. (c. 30 Fund) og No. 459. (over 40 Fund). Den første Form er oftest af Bronce, den sidste, der ligner de i Fund fra ældre Jernalder almindelige Nøgler (No. 161. 163.), vel altid af Jern. Nøgler som No. 454. 455 have, naar de er af Bronce, som oftest et mere eller mindre rigt ornamenteret Haandtag. De øvrige Former ere sjeldne. No. 456, der har hørt til Hængelaas som No. 452, findes baade af Bronce og af Jern.

451. C 4577. Se No. 440.

452. C 9106. Hærland, Lardal, JL., i en Gravhaug, tilligemed Kul og et Øxeblad (= No. 561) af Jern. Ab. 1878 S. 271.

453. C 2601. Ottestad, Stange, Hdm., i en Gravhaug, tilligemed en Sax = No. 442, et Redskab = No. 462, 2 Mundbid, et Beslag = No. 577 og et Endestykke af en Lænke af Jern.

454. C 3489. Gjøvik, By, Chr., tilligemed to ovale Spænder (den ene = No. 648, den anden en Variant af No. 647, med faste Knopper av Bronce), et Stykke af en Armbøile m.m. af Bronce og en Glasperle.

455. C 3915. Elstad, Ringebu, Chr., 1866. * Ab. 1866 S. 95.

456. B 688. Vangsnes, Balestrand, NB., 1849, i en Gravhaug, tilligemed et Stykke Broncesmykke med indfattede Glasstykker (tabt), Stykker af en Lerurne = No. 370 - 377, en Brynesten, Stykker af et tveegget Sværd, et Øxeblad og Klinknagler af Jern, Flintstykker og Kul. Lorange S. 177.

457. C 3546. Gran Præstegaard, Chr., 1864, tilligemed 2 Sigdblad = No. 384, en anden Nøgel(?) af eiendommelig Form, en liden Kam med Haandtag og en mængde Vævlodder = No. 438 af Jern (af de sidste c. 320 fundne). Fundet opgaves at være gjort i en Gravhaug, sammen med Lerurner og Brændte Ben; men dette er efter dets indhold lidet rimeligt.

458. C 2253. Gran Præstegaard, Chr., i en Gravhaug, tilligemed en Kjedel = No. 731, et tveegget Sværd, en Vævske = No. 440, en Skjoldbule, et Mundbid, og en Hestesko, en Sax = No. 442, 2 Sigdblad = No. 384, en Nøgel = No. 459 og et Skrinbeslag af Jern.

459. C 4575. Se No. 440.

460 - 469. Forskjellige Redskaber af Jern af ukjendt Brug. Det Redskab, hvoraf flere noget afvigende Former ere afbildede som No. 460 - 464, er neppe fundet udenfor Norge, men er her almindeligt i Grave fra yngre Jernalder (c 100. Fund kjendte). Det forekommer dog ikke overalt i Landet. De fleste Exempler ere fundne paa Østlandet (til og med Nedenes) og Nogle i det Trondhjemske; men i Vestlandets Grave savnes dette Redskab ganske. Formen No. 460, med en bevægelig Krog, der sandsynligvis har være bestemt til Ophægning af Redskabet, er den almindeligste. No. 461, med en liden Bjelde af Jern, og No. 464, med en lang Jernlænke, der ender i en Krog, der kjendes begge kun fra et enkelt Fund. Formerne No. 462 og 463, i hvilke en bevægelig Fal til et Træskaft træder i Krogens Sted, er ikke sjelden. I denne Form har Redskabet oftest kun enkelt Rad af Ringe og disse Ringe have en mere oval Form. - Kroge som No. 465 - 467 - der forøvrigt maaske ikke alle have været til samme Slags Brug - haves ogsaa i temmelig mange Fund (over 70). No. 466 den hyppigste Form, No. 465 er den sjeldneste. - Smaa ankerformede Stykker som No. 468, der, som antydet i Afbildningens Underskrift, muligt have været brugte som Knapper, ere sjeldne. Det samme gjelder om de gaffelformede Redskaber (No. 469), der findes i temmelig forskjellig Størrelse.

460. C 1426. Se No. 402.

461. C 1649. Utgaarden, Silgjord, Brb., i en Gravhaug, tilligemed 2 lignende Redskaber uden Bjelde, og et tveegget Sværd med sølvbelagt Haandtag = No. 510 (bøiet), af Jern. Jfr. Ab. 1880 S. 167

462. C 240. Ukjendt Findested. Ab. 1867 fig. 39.

463. C 7665. Kvarberg, Vaage, Chr., i en Gravhaug, tilligemed et enegget Sverd, en Spydspids = No. 517, en Sax = No. 442, et Mundbid, en Krog (No. 465) og et Rembslag (No. 577) af Jern. Ab. 1876 S. 64.

464. C 5475. Langlo, Stokke, JL., i en Gravhaug, tilligemed brændte Ben, Kul et Sværd , (hvoraf Knappen alene er bevaret og ligner det tilsvarende Stykke paa No. 507, men er af Jern), en Spydspids = No. 517, flere Skjoldbuler (i en af dem bevaret, forhugget), flere Pilespidser, et Mundbid, et Øxeblad, mange Klinknagler m.m. af Jern. Senere (1872) fandtes i samme Haug Skjoldbule, en Pilespids, et Beslag og nogle Nagler af Jern samt en Ringspænde lig No. 687 af Bronce. * Ab. 1871 S. 79 fig. 21 1872 S. 100.

465. C 7666. Se No, 463.

466. C 4405. Svere, Lier, Busk., 1868, i en Gravhaug, tilligemed et tveegget Sværd med sølvbelagt Haandtag (No. 508), en Spydspids = No. 521 (forhugget i den ene Eg), et Øxeblad, en Skjoldbule (forhugget), en Fil et Redskab = No. 460, et Mundbid, et Sigdblad, Stykker af en Kjedel = No. 731 m.m. af Jern. Oldsagene laa i et Slags Kammer af trekantet Tversnit, bestaaende af to Heller, der dannede en Vinkel i nedre Kant, og hvis Aabning oventil var dækket med horizontalt lagte Heller. Der fandtes desuden en stor Jernlænke og Ben og Tænder, der antoges at være af Dyr. Ab. 1868 S. 105 fig. 35 (Fundberetningen supplert efter senere modtagne Meddelelser).

467. C 3194. Nordre Hen, Aadalen, Busk. 1862, i en Gravhaug tilligemed et tveegget Sværd med Haandtag = No. 509, en Celt = No. 401, Skaftet af en Stegepande = No. 430 (bøiet), et Redskab = No. 463, et Bor = No. 418, et Mundbid, et Sigdblad = No. 384, et Beslag m.m. af Jern.

468. C 9613. Se No. 400. * Ab. 1879 fig. 48.

469. C 1130 - 1133. Hove, Høiland, Stav., efter Sigende i samme Haug som No. 306, tilligemed et Sværdhaandtag = No. 494 og et Øxeblad af Jern.

470 - 475. Spillebrikker og Terninger haves i ikke faa Gravfund (Spillebrikker i over 30 Fund, Terninger i 15). Den almindelige Form af Spillebrikker er No. 474, af Ben (oftest Hvalben). Disse have altid et Hul indboret paa underfladen og have derfor uden tvivl været benyttede paa et Spillebræt, der har havt smaa Stifter til at sætte Brikkene paa. Det forekomme ofte i stort Antal (indtil 36 i et enkelt Fund).I nogle Fund af saadanne Brikker har man lagt Mærke til at een af dem har været forsynet med Metalbeslag i Toppen for at udmerke den fra de øvrige (et saadant Beslag synes ogsaa No. 472 at have havt). Brikker af Ben som No. 470 og 472 ere meget sjeldne; begge de afbildede Stykker er fundne sammen med Brikker som No. 474. Glasbrikker (No. 471) kjendes blot fra et eneste Fund, hvor de fandtes i 2 forskjellige Farver (jvfr. No. 178. 179). Lerbrikker (No. 473) træffes noget oftere, men have tildels en meget lavere og fladere Form. - Terningene (No. 475) ere altid af Ben og af samme Form som det afbildede Exemplar. De ere ikke kubiske, men lidt aflange. Da de Saaledes, naar de kastedes, ikke let kunde komme til at staa paa en af Endefladerne, ere disse gjerne uden Mærker, eller ogsaa begge kun betegnede med 1 Øie. De 4 øvrige Flader pleie at have 3, 4 ,5 og 6 Øine.

470. C. 3933. Østre Alm, Stange, Hedm., 1866, i en rund Gravhaug, tilligemed et Kar af Sten (No. 729), indeholdende brændte Ben, et tveegget Sværd med sølvbelagt Haandtag (bøiet og brudt), en Spydspids (bøiet) et Øxeblad (No. 554), 2 Skjoldbuler = No. 565, et Mundbid, et Par Stigbøiler = No. 590 (sammenklemte) 2 Ræmspænder (No. 580) og et Rembeslag af Jern, Stykker af Benkam og to Spillebrikker af Ben = No. 474. * Ab. 1866 S. 88. Ab. 1877 S. 188 og fig. 6

471. T 536. Hegge, Stenkjær, NT., 1869, i en rund Gravhaug, tilligemed en Mængde Klinknagler, et tveegget Sværd, en Spydspids = No. 521 og en Kjedel af Jern samt endel andre Glasbrikker af samme Form, dels sorte, dels stribete (blaa og gule). Muret Gravkammer af aflang firkantet Form med noget inadbulede Sider; Klinknaglerne tildels udenfor Kammeret; dette synes indvendigt at have havt en Beklædning af Træ. Ab. 1869 S. 15 - 17. K. Rygh, Fornl. S. 50.

472. K 764. Asak, Skedsmo, Aksh., 1805, tilligemed 2 Spillebrikker af Ben. I Hullet oventil har været fæstet et Beslag af Bronce. * Undset, Fr. M. S 31.

473. B 1469. Veø Præstegaard, Romsd., tilligemed 3 mindre Brikker af Ler uden Ornamenter, et Øxeblad af Jern, en Remspænde af Bronce og et Sølvbeslag med Ornamenter i irsk Stil. Lorange S. 110.

474. 475. C 843. 842. Taasen, Vestre Aker, Aksh., 1834, tilligemed 2 andre Terninger og 10 andre Spillebrikker af Ben, af samme Form. og Stykker af et tveegget Sværd af Jern. Ved samme Gravning skal være fundet nogle Oldsager fra ældre Jernalder (Stykker af tveegget Sværd, en Spydspids med Modhager, et Par Sporer = No. 226, af Jern og et Stykke Kantbeslag til et Skjold af Bronce).

476 -485. Vægter. Vægtlodder. Sølvbarrer. Skaalvægter som No. 476 (31 Fund) have udentvivl, ligesom de tilsvarende fra ældre Jernalder (No. 181), været benyttede til Veining af ædle Metaller. De ere næsten alle indrettede som afbildede Exemplar, saa at de kunde lægges sammen og bæres f. Ex. i Pung. Ballancen har 2 Led, hvorfor den let kan slaaes sammen og finde Plads i de ene af Skaalerne, der da igjen lagdes op i den anden. Desuden findes ofte Futteral til den hele Vægt, af Bronce (som No. 476 b) eller af Læder eller af Træ. - Stene af Form som No. 477 kjendes fra adskillige Gravfund fra denne Tid. De ere her antagne for Bismerlodder, fordi man endnu i 18 de Aarh. i Norge har brugt Bismere med lignende Lodder af Sten. Denne Forklaring bestyrkes derved, at det paa flere af dem kan sees, at der i de indhuggede Furer har ligget Baand af Jern. - Af Vægtlodderne er særlig at mærke Formen No. 478, som er i begge Poler afplattet Kugle. Lodder af denne Form bestaa oftest af en Kjerne af Jern, udenpaa hvilken er lagt en ganske tynd Skal af Bronce. Hensigten dermed maa have været at gjøre Forfalskning af Vægten vanskeligere: filede man noget af Loddet, røbedes det strax derved, at Jernet blev synligt. Ikke sjelden findes Ornamenter paa Vægtlodder. Herpaa indeholde de afbildede Stykker 3 Exemplarer: No. 480, med en Mynt paa Oversiden; No 482 med en irsk Stil (jvfr. No. 616 - 637) ornamenteret Bronceplade, i hvis Midte der oprindelig maa have været indfattet et Stykke Rav elle Glas, og No. 483, med emalieret Bronceplade. - Det er allerede i Indledningen til at dette Afsnit bemærket, at det i Handelen almindelig brugte Værdimetal i yngre Jernalder var Sølv. Det til saadant Brug bestemte Sølv forekommer mest i Form af smaa Barrer som No. 484 - 485. Disse svare saaledes til Betalingsringene af Guld i ældre Jernalder (No. 182 - 186) Ved No. 484 maa bemærkes Støbeformen No. 397. Ornamentene paa No. 485 have ingen Betydning for Stykkets Bestemmelse, og Ornamenter findes ikke ellers paa saadanne Barrer.

476. C 5046. Vestre Dolven, Brunlanes. JL., i en Gravhaug, tilligemed Kul, brændte Ben et tveegget Sværd (No. 505), et Øxeblad og en Tang af Jern. Ab. 1869 S. 95 og fig. 26, jvfr. * 1867 S. 68 - 70 og fig. No. 50. Der er Levninger tilbage af de oprindelige Snore (snoede af Lintraad).

477. C 7201. Uggestad, Hurum, Busk., i en Gravhaug, tilligemed 2 Terninger og 15 Spillebrikker af Ben (= No. 475. 474), et Stykke af en Brynesten og et Flintstykke, brugt til at slaa Ild med. Ab. 1875 S.69.

478. C 5306. Haugen, Hedrum, JL., tilligemed 2 ovale Broncespænder (No. 655), en Sølvarmring = No. 707, 2 Hængesmykker af Sølv (No. 678), 2 kufiske Mynter af Sølv og et Brudstykke af en tredie meget slidte. Af Mynterne er den ene fra 871 - 879, den anden fra c. 910 e. Chr. Ab. 1870 S. 81. (Mynterne senere nøiere bestemte af Prof. J. P. Broch.).

479. C 4222. Nordre Kaupang, Tjølling, JL., 1867, i en rund Gravhaug, tilligemed Kul, Stykker af et Kar af en Sten = No. 729, 2 Sværd, hvoraf det ene tveegget med Haandtag = No. 501, en Spydspids, et Øxeblad, en Skjoldbule og et Sigdblad af Jern, et Knivskaft af Bronce af gjennembrudt Arbeide, et Vægtlod = No. 478, Stykker af et Bryne, nogle brændte Flintstykker og endel Klinknagler af Jern. Sværdet og Spydspidsen overhuggede paa flere Steder. Ab. 1867 S. 84 og fig. 35

480. C 7826. Se No. 393. Lodder har Formen af en lav Cylinder; den indfattede Mynt er en "styca" af Kong Eaned af Northumbria (808 -840). * Ab. 1876 fig. 31, jvfr. Videnskabsselsk. Forh. 1876 No. 10 S. 3.

481. C 4191. Nedre Haugen, Tune, Sml., en Gravhaug, tilligemed Levninger af en Skaalvægt af Bronce, 2 andre Vægtlodder af Bly af samme Form, 4 hele og flere ufuldstændige Vægtlodder af Jern og Bronce = No. 478, 2 Vægtlodder af Jern og Bronce = No. 479, et cylinderformet Vægtlod af Jern og Bronce, en Ringnaal af Bronce (No. 682), en Hank til et Kar af Bronce, et Remendebeslag af Bronce, 21 runde Rembslag af Bly (jvfr. No. 729, et Mundbid = No. 576, et Sværd og en Kjedel af Jern, en Mængde Klumper af Tøi og Fjær (Levninger af Dyner), Rester af Uld- og Silketøi (tildels indvirket med Guldtraad) flere tøndeformede Kar af Træ, Ben og Horn af Hornkvæg, af 2 Hunde m.m. Disse Sager fandtes i et Gravkammer af Furutræ, tømret, af kvadratisk Grundplan (Sidernes Længde 3.8 m. ), med Tag af horizontalt lagte Tømmerstokke. Ab. 1867 S. 59 - 62 og fig. 29. 30.

482. K. CMXXX b. Berg, Hurum, Busk., 1822, i en Gravhaug, tilligemed en Skaalvægt af Bronce = No. 476, et mindre , cylinderformet Vægtlod af Bly, et lidet forgyldt Dyrehoved af Bronce og et Knivblad af Jern. * Ant. Ann. IV S. 404, * NTO. I. S. 403. Aarb. 1875 S. 81. * 1880 S. 289. ** Undset, Fr. M. S. 42.

483. B 1856. Faarland, Ly, Stav., 1866, sammen med 2 mindre Vægtlodder af Bly. Lodderne ere cylinderformede; Emaillen paa det afbildede Lod er, forsaavidt den er bevaret, blaa og hvid. Det største af de to andre Lodder har paa Oversiden en liden Bronceplade uden Ornamenter. ** Lorange S. 135.

484. C 6239. Store Husum, Stokke, JL., paa et Sted, hvor tidligere var fundet et Diadem af Sølv = No. 706, en Armring af Sølv lig Halsringen No. 703 og 3 Armringe af Sølv = No. 712 Ab. 1869 S. 78. 1873 S. 60.

485. C 1143. Teisen, Østre Aker, Aksh., 1844, tilligemed 7 Armringe af Sølv (deriblant No. 713 og 716, 1 = No. 712 og 4 af samme Slags Arbeide som No. 713). Stykker af flere Barrer og Ringe af Sølv, endel snoet Sølvtraad og 16 kufiske Sølvmynter samt en hel Del Fragmenter af saadanne (dels abbasidiske Chalifmynter, dels samandiske Mynter fra Tiden 776 - 919 e. Chr.). Jfr. Aarb. 1877 S. 121.

486 - 488. Mynter. Mest af Sølv. sjelden af Guld. Træffes kun undtagelsesvis i Grave, oftest Fund, der maa opfattes som nedgravne Skatte, tildels i Forening med Smykker og andre Gjenstande af Guld og Sølv. De i Fund fra denne Tid forekommende Mynter ere efter deres Alder og Oprindelse at henføre til 3 Klasser: 1) Franske og engelske Mynter fra Tiden mellem 800 og 850 (No. 487). 2) Arabiske Mynter, hvis Prægningstid falder mellem 700 og 950 e. Chr. (No. 486). 3) Europæiske Mynter fra Tiden 980 til 1050 e. Chr., mest angelsaxiske og tydske (No. 488). - Af disse tre Klasser ere de to første kun repræseterede ved faa og lidet righoldige Fund. Mynter af den tredie Klasse forekomme noget oftere og i større Mængder (et enkelt Fund indeholdt over 1600 Exemplarer, se No. 488). I det hele ere dog Myntfundene fra yngre Jernalder i Norge langt mindre betydelige end i de to andre skandinaviske Lande. Jfr. Aarb. 1877 S. 119 - 132.

486. I Christiania Universitets Myntkabinet, funden 1841 paa Fredrikhalds Kirkegaard, hvor der senere til forskjellig Tider er fundet en anden kufisk Mynt og to Armbøiler af Sølv (jvfr. Aarb. 1877 S. 120). Er en Chalifmynt fra 742 - 743 e. Chr.

487. C 7541. Søndre Bø, Sigdal Busk., 1875, høit oppe i en rund Gravhaug, tilligemed brændte Ben, et Par ovale Spænder = No. 657, en Nøgel = No. 454 og et Fragment af en Spænde = No. 660 af Bronce, en Sølvnaal, Glasperler m.m., samt 6 andre Sølvmynter. Den afbildede Mynt tilhører Keiser Ludvig den fromme; af de øvrige ere 4 af den samme Typ, 1 af Karl den store og 1 angelsxisk (af Kong Coenvulf af Mercia, 796 - 818). Mynterne er gjennemborede og have ialfald tildels været forsynede med Broncehemper; da have altsaa været baarne som Smykker. Ab. 1875 S. 89 * Videnskabselsk. Forh. 1876 No. 10 S.1

488. I Christiania Universitets Myntkabinet. Aarstad, Ekersund, Stav., 1836, under en stor Sten i en Ur, tilligemed c. 1600 andre Sølvmynter gra 9de til 11te Aarh., - de fleste angelsaxiske, en mange tydske, enkelte svenske, danske, bøhmiske og kufiske, en rund Spænde af Sølv (No. 667), Stykker af en lignende Spænde, en liden tynd, glat Armring af Sølv, en Fingering (No. 722) m.m. af Sølv og en Guldbrakteat fra ældre Jernalder. Holmboe, De numis MD medii ævi nuper in Norwegia repertis Part. I. II. Christ. 1836. 1837. Urda I S. 329 - 368. Grotes Blätter für Münzkunde III S. 137. 257. - Den her afbildede Mynt tilhører Kong Knut (den mæktige).

489 - 516. Sværd og Tilbehør til Sværd. Sværd forekomme overordentlig hyppigt i Fund fra denne Tid; der kjendes c. 1470 Exemplarer. Af de to hovedformer, den tveeggede og den eneggede, har den første været den mest brugte. Af 1004 Exemplarer have 716 tveegget Klinge og 288 enegget Klinge (i 468 Tilfælde er Klingens Form ukjendt). Forholdet mellem de to Formers Hyppighed er saaledes meget nær som 8: 3. Den tveeggede Klinge har temmelig konstant Længde (omkring 80 cm.). Den har altid en bred Fure langsefter paa begge Sider; kun yderst sjelden er der 2 paralelle Furer istedetfor 1. Efter Oddens Form og efter andre Grunde maa det antages, at dette Sværd hovedsagelig, om ei udelukkende har været brugt som Hugvaaben. De eneggede Klinger ere derimod af meget forskjellig Længde, undertiden saa korte, at man kan være i Tvivl, og om man skal kalde dem Sværd eller Knive (se No. 500). Flertallet af de eneggede Sværd have dog omtrent samme Længde som de tveeggede. Det eneggede Sværd have dog omtrent samme Længde som de tveeggede. Det eneggede Sværd antages at være den Sværdform, som omtales i Sagarene under Navnet sax. Ogsaa dette Sværd har udentvivl været brugt som Hugvaaben. Af de forskjellige Former af den eneggede Klinge er No. 496, med krum Ryg og ret Eg, sjelden (om No. 497 se nedenfor). Baade paa tveeggede og eneggede Klinger kan man undertiden, uagtet Overfladens forrustede Tilstand, se Spor af damasceret Arbeide. - Eneggede Sværd findes ofte uden bevarede Levninger af Haandtaget; paa mange af dem har dette derfor vel været af Træ eller andet let forgjængeligt Stof. Paa det tveeggede Sværd har derimod den største Del af Haandtaget regelmæssigt været af Metal, ligesom ogsaa paa mange af de eneggede. Den yngre Jernalderens Sværdhaandtag bestaar af tre Dele: Parerstang og Knap ( i det gamle Sprog med Fællesnavn kaldte "Hjaltene", og naar der skjelnes mellem dem, "nedre" eller "øvre" Hjalt) samt Belægget paa Mellemstykket ( i det gamle Sprog "Mellemkavlen", meðalkafli). Dette Belæg har, undtagen i ganske enkelte Tilfælde (se No. 506) været af Træ og mangler derfor i Regelen paa jordfundne Sværd. Grebet er næsten altid meget kort; 8 -10 cm. er den sædvanlige Afstand mellem Hjaltene. Det øvre Hjalt (Knappen) er oftest sammensat af 2 Stykker, af hvilke det underste da er en formindsket Kopi af den nedre Hjalt (Parerstangen). Ikke sjelden er dog det hele gjort i eet Stykke (se No. 490. 491.501.509), men i dette Tilfælde er ofte en fordybet Tverlinie anbragt paa det Sted, hvor Sammenføiningen findes paa de af to Stykker bestaaende Exemplarer; den sammensatte Form er derfor vel den oprindelige. Det øverste Stykke af Knappen, som let kunde løsne ved Forrustning, mangler ofte. Hjaltene ere i Regelen af Jern, sjelden Bronce. Af de forskjellige afbildede Former af Hjalt ere No. 489 - 491 og 494 vel de hyppigst forekommede. De ere ikke sjelden ornamenterede paa forskjellig Maade. Meget almindeligt er Sølvbelæg, oftest i den Form, som findes paa No. 494.503.511: tyndt, riflet Sølvblik, der er hamret ind i tilsvarende Rifler i det underliggenede Jern. Ikke sjelden findes ogsaa Sølvbelæg af lignende Art ("incrusteret Sølv", indhamret i graverede Fordybninger i Jernet) i andre, mere elegante Mønstre (No. 504.508.510, jvfr. lignende Sølvindlægning paa Spydspidser som No. 531.532). No. 510 har desuden i de runde Huller havt indfattede Prydelser, der have været fastholdte ved tynde Sølvtraade, som stikke frem i Bunden af Hullerne (sandsynligvis Glasperler). Belægning med tykkere, ikke indhamrede Sølvplader (No. 505) er meget sjelden. Et eiendommenligt Ornamentbelæg, der træffes af og til, er det, som findes paa No. 506; de ophøiede glatte Partier ere belagte med riflede Sølvplader (ligesom No. 494 og 503), de fordybede med Bronce, som vel oprindelig har været forgyldt. Hjalt af Bronce have altid graverede eller støbte Ornamenter i forskjellig Stil (se No. 507. 513. 514). - Det ældste af de afbildede Sværdhaandtag er utvivlsomt No. 512, der ogsaa viser umiskjendeligt Slægtskab med Sværdhaadtag fra ældre Jernalder. (No. 193). Af lige Ælde er Guldknappen No. 515; den har været anbragt paa Siden af Sværds øvre Hjalt (se de hos Montelius, Svenska fornsaker fig. 411 og 412 afbildede Sværdhaandtag med saadanne Knapper). Jvfr. om disse Sværdhaandtag fra den yngre Jernalders begyndelse Hallands Fornminnesförenings Årsskrift 1872 S. 134 - 140 og Bidrag til kännedom om Göteborgs och Bohusläns fornminnen och historia II S. 198 - 202). -Af Sværdets Skede findes oftest intet levnet, undertiden ubetydelige og stærkt Medtagne Rester. Den synes almindelig at have været af Træ med Belæg af Læder. I enkelte Tilfælde har det kunnet sees, at Læderbelægget har bestaaet af smale Remmer, der have været lagte i Spiralform omkring Skeden (jvfr. Ab. 1876 fig. 27) Metalbeslag, hørende til Skeden ( No. 516) findes meget sjelden. - En stor Del af den yngre Jernalders Sværd ere sandsynligvis af udenlandsk Arbeide. Med fuld Sikkerhed kan dette siges om den eneggede Sværdform No. 497, der ofte forekommer i Mellem-Europa, men er sjelden i Norge. Det almindelige tveeggede Sværd findes vel ingensteds i saa stort Antal som i Norge; men ogsaa denne Form træffes ikke saa ganske sjelden i England og Tydskland og er vistnok indført fra et af disse Lande, skjønt sandsynligvis mange, vel de fleste, af de hos os fundne Exemplarer ere arbeidede i Norge

489. C 1955. Lene , Hjertdal, Brb., i en Gravhaug, tilligemed et Øxeblad (No. 555), Stifter af en Linhekle m.m. af Jern og en Glasperle.

490. C 777. Vik, Nes, Busk.

491. C 3934. Se No. 399.

492. C 154. Hovinsholm, Nes, Hdm. Hjaltene ere i Fordybningerne belagte med Bronce:

493. C 6409. Habberstad, Eidsvold, Aksh., i en Gravhaug, tilligemed 11 Pilespidser (deriblandt No. 534 og 538), 3 Knivblad og Rester af en Hængelaas (?) af Jern. Der fandtes Oldsager tilligemed brændte Ben paa 3 forskjellige Steder i Haugen. Ab. 1873 S.70.

494. C 5401. Opdal Præstegaard, ST., i en Gravhaug. Hjaltene belagte med riflede Sølvplader; i Sammenføiningen mellem de to øverste Stykker maa have ligget Sølvtraad. Ab. 1871 S.73.

495. C 1924. Mælum, Øier, Chr., tilligemed en Spydspids (No. 529), et Øxeblad og en Skjoldbule af Jern.

496. C 7154. Se No. 386.

497. C 4516. Torsdal, Bamble, Brb., 1867, tilligemed en Spydspids af Jern. * Ab. 1868 S. 116 og fig. 20.21

498. C 5017. Gudaker, Stange, Hdm., 1869 tilligemed Kul og to eneggede Jernsværd = No. 496. Ab. 1869 S. 92 og fig. 25.

499. C 3453. Berastøl, Ulvik, SB., i en Gravhaug, tilligemed en Spydspids og en Pilespids af Jern

500. C 2565. Leirhol, Vang, Chr., tilligemed en Stegepande = No. 430 (meget lidet Exemplar), Skaalen af en Øse = No. 431, en Pilespids (No. 541), en Celt = No. 401 og en Spydspids af Jern (Fundopgaven neppe sikker).

501.C 280. Ukjendt Findested.

502. C. 3886. Skjelver, Grue, Hdm., tilligemed brændte Ben og en Spydspids = No. 523. Ab. 1866 S. 89.

503. C 4979. Hommerstad, Stange, Hdm. høit oppe i en stor rund Gravhaug, tilligemed et andet tveegget Sværd (bøiet), 3 Spydspidser (1 = No. 518, i = No. 528), et Øxeblad, 3 Skjoldbuler = No. 565, 5 Mundbid (deraf 2 = No. 576),4 Tænge, en Fil, en Krog = No. 466 m.m. af Jern, 2 ovale Broncespænder, Hæstetænder, Kul og brændte Ben. Ab. 1869 S.89. Sværdets Klinge bøiet og brudt.

504. C 257. F. paa Hedemarken.

505. C 5047. Se No. 476 * Ab. 1869 fig. 26

506. C 1977. Ophus, Vang, Hdm.., i en Gravhaug, tilligemed et Øxeblad, en Spydspids = No. 517 (overhugget og bøiet), 3 Skjoldbuler, 2 Mundbid, 2 Stigbøiler (No. 589 og et mindre Exemplar af samme Form), 2 Redskaber = No. 462 og 465, en Hammer = No. 395, et Endestykke af Lænke, et Stykke af et tveegget Sværd af ældre Jernalders Form, flere Beslag, hvoraf 1 = No. 577, 3 Nagler m.m. af Jern. Sværdets Klinge er afbrudt.

507. B 691. Vangsnes, Balestrand, NB., i en rund Gravhaug, ca. 2,5 m . dypt, tilligemed Stykker af en Broncekjedel, 2 Brynestene, en Ringnaal af Bronce, et Haandsneldehjul av Rav, Glasperler, Levninger af Tøi, Guldtraad, der har været indvævet i Tøi, 2 ovale Broncespænder og et rundt Ornamentbeslag af Bronce Høiere oppe i Haugen, c. 1,9 m. dybt, fandtes en Ambolt, flere Hammere, en Tang , 2 Bor og en Spydspids af Jern samt en Avlsten = No. 396. I hele Haugen spredt en Mængde Klinknagler af Jern og Kul. ** Lorange S. 177 - 179.

508. C 4397. Se No. 466. * Ab. 1868 fig. 35.

509. C 1292. Hagerbakken, Vestre Toten, Chr., i en Gravhaug tilligemed en Spydspids, en Pilespids, et Øxeblad, et Mundbid = No. 566 ( den ene Ring dannet ved Ombøining af Biddets Stang) og Hammer = No. 394 af Jern.

510. C 3210. Sveva (Kongsgaarden) Aasnes, Hdm., i en Gravhaug, tilligemed et Øxeblad (No. 558).

511. T 453. Gravraak, Melhus, ST., 1864, i en Gravhaug, tilligemed et Knivblad, en Sax og et gaffelformet Redskab af Jern samt Stykker af et Broncekar. T Katal. S. 53. Indskriften synes at maatte læses HLITHER.

512. C 4448. Hunn, Overhalden, NT., 1864, tilligemed et Øxeblad, en Spydspids og 2 Redskaber af ukjendt brug af Jern. Ab. 1868 S.114 og fig. 40, jvfr. T Katal S. 42 K. Rygh, Fornl. S. 25.

513. T 1687. Berg, Værdalen, NT * Ab. 1875 S. 87 og fig. 36

514. B 2679. Bø, Haa, Stav., i en Gravhaug, tilligemed en Perle af Sten Ab. 1871 S.66. Lorange S. 135.

515. C 7289. Kjærstad, Vestby, Aksh. * Ab. 1876 S. 74 og fig. 27. Vægt 22,33 gr.

516. T 1503. Rørvik, Nærø, NT., tilligemed en Spydspids af Jern, Underpladen er af dobbelt oval Broncespænde og en Skaal af en Broncevægt. * Ab. 1875 S 57 og fig. 34. 1879 S. 207. K. Rygh, Fornl. S. 12.

517 - 532. Spydspidser. Spydet er i Grave fra yngre Jernalder er næsten ligesaa almindeligt Vaaben som Sværdet (c. 970 Exemplarer kjendte). Spydspidsen har i Regelen Fal (rund og hul Skaftdel, hvori Skaftet har været indstukket). Spydspidser med Stift, der har været ind i Skaftet, som No. 528, ere rene Undtagelser. De allerfleste af denne Tids Spyd have været Haandspyd; Spydspidser, der efter sin Størrelse og Form maa antages at have hørt til Kastespyd (No. 524 - 526 og 528) forekomme i meget ringe antal. - Paa Bladet findes ingen anden Udsmykning, en Damascering som undetiden sees paa vel bevarede Spydspidser (No. 517. 522). Falen har derimot ofte Ornamenter. Af saadanne forekomme særligt hyppigt Indlægning med Sølv (No. 521. 531. 532; jvfr. de ovenfor meddelte Oplysninger om lignende Indlægning paa Sværdhaantag), og dybt indtrykte, nedentil og oventil parvis sammenløbende Linier (No. 517. 518). Det sidste Ornament findes næsten alene paa Spydspidser af Form som No. 517 og 518; Linierne synes ikke oprindelig at have været udfyldte med noget fremmed Stof. - Af de forskjellige Former af Spydspidser kan fremhæves No. 518, med to trekantede Udspring nederst paa Falen, og No. 521, med mange Nagler, der strække sig over den største Del af Falen og springe frem af den paa begge Sider (hver af disse Former kjendes i 30 - 40 Exemplarer). Paa Spydspidser af den sidste Form ere Naglerne oftest af Bronce. Den eiendommelige Form af Kastespydspidser, som er afbildet No. 525, er meget sjelden (kun 4 Exemplarer kjendes). No. 528 kjendes ogsaa kun ganske faa Fund.

517. C 769. Hverven, Norderhov, Busk., tilligemed et Stykke af et enegget Sværd med Haandtag = No. 494, en Nøgel = No. 456 og et Sigdblad = No. 384 af Jern. Bladet damsceret paa begge Sider

518. C 2572. Se No. 401.

519. C 5541. Evenrud, Østre Toten, Chr., Ab. 1871 S. 84.

520. C 1158. Se No. 426.

521 C 5066. Faanbæk, Ullensaker, Aksh., i en Gravhaug. De fordybede Linier øverst paa Falen have været udfyldte med Sølv. Ab. 1870 S 66.

522. C 1936. Framstad, Gran, Chr. Bladet damsceret paa begge Sider.

523. C 194. Ukjendt findested. Fundet sammen med et Sværd og en Spore = No. 585, af Jern.

524 C 5256. Rise, Opdal, ST. Ab. 1870 S. 76.

525. C 1272. Se No. 421.

526. C 7636. Doknes, Eidsvold, Aksh. Ab. 1876 S. 64.

527. C 3789. Se No. 434.

528. C 7274. Framstad, Gran, Chr., i en Gravhaug, tilligemed et tveegget Sværd, et Øxeblad, en Skjoldbule, 6 Pilespidser, 2 Knivblad, et Mundbid, et Sigdblad = No. 384, et Endestykke til en Lænke, en Krog = No. 466, et Hovbeslag = No. 591, 3 Ræmspænder, Beslag (hvoraf 1 = No. 577) m.m. af Jern. * Ab. 1875 S. 73 og fig. 28.

529. C 1925. Se No. 495.

530. C 2424. Vøien, Asker, Aksh., i en Gravhaug tilligemed et enegget Sværd med Haandtag = No. 489, et Øxeblad, 2 Skjoldbuler, 9 Pilespidser, et Mundbid, et Sigdblad = No. 384, en Krog = No. 466 og 2 Knivblad af Jern samt Stykker af et Kar af Sten = No. 729.

531. C 5613. Alsø, Nesne, Nordl., i en Gravhaug tilligemed et tveegget Sværd ( med bevarende Levninger af Skeden, af Træ og Jern). Fandtes, som det synes, i et Gravkammer af Sten, hvori desuden fandtes ubrændte Ben af et Menneske, af en Hund og af et større Dyr. * Ab. 1871 S. 89 og fig. 26.

532. C 7731. Brunkeberg Sogn, Hviteseid, Brb Ab. 1876 S. 70.

533 - 551. Pilespidser kjendes fra henimod 500 Fund, der næsten alle indeholde et større Antal Exemplarer (dog sjelden over et Dusin). De ere yngre Jernalder altid af Jern. Stift til Indsættelse i Skaftet er det almindelige, Fal (No. 535) Undtagelse. De almindeligste Former ere No. 537 - 539. Den treeggede Form (No. 546) forekommer ogsaa temmelig ofte. Som særlig sjeldne maa fremhæves No. 533. 534. 548. 550. Den høist eiendommelige Form No. 551 kjendes fra 11 Fund. - Den eneste brugte Form af Buen har i denne Tid været Langbuen (af Træ).

533. C 479. Henu, Nes, Aksh., i en Gravhaug, tilligemed 2 Spydspidser og 9 andre Pilespidser (deriblandt No. 547 og 551; de øvrige = No. 539) samt 2 Terninger af Ben = No. 475. Den ydre Del treegget og tvert afskaaret i Enden.

534.C 6411. Se No. 493.

535. C 3105. Paa Høifjeldet ved Foden af Fjeldet Hallingskarvet, Hol, Busk.

536. C 4703. Aker, Vang, Hdm. Ab. 1869. S.66.

537. C 3039. Framstad, Gran, Chr., i en Gravhaug, tilligemed et Øxeblad, et Knivblad og 9 andre Pilespidser af Jern.

538. C 6410. Se No. 493.

539. C 6463. Se No. 412.

540. C 3231. Graffer, Søndre Fron, Chr., 1863, i en Gravhaug, tilligemed 8 Pilespidser af samme Form og et Sigdblad = No. 384

541. C 2568. Se No. 500.

542. C 1274. Se No. 421

543. C 4702. Aker, Vang, Hdm. Ab. 1869 S. 66

544. C 9536. Se No. 389. * Ab. 1879 fig. 46.

545. C 6232 a. Neraas, Nesset, Romsd., tilligemed flere Pilespidser af Jern af denne Form og = No. 549, Perler af Glas og Ler (beskadige af Ild), Flintstykker (brændte) og et Stykke af en liden rund Skive af Ler. * Ab. 1873 S. 60 og fig. No. 20 b.

546. C 588. Se No. 429.

547. C 481. Se No. 533.

548. C 9535. Se No. 389. * Ab. 1879 fig. 45.

549. C 6232 b. Se No. 545. * Ab. 1873 fig. 20 a.

550. C 9714. Berg, Løiten, Hdm., i en Gravhaug, tilligemed 2 andre Pilespidser af Jern, en Terning af Ben = No. 475 og flere Spillebrikker af Ben = No. 474 m.m. * Ab. 1879 S. 188 og fig. 49.

551. C 479. Se No. 533.

552 - 561. Øxeblad. Øxen er omtrent ligesaa almindelig som Sværdet og Spydet (over 1200 Exemplarer).En stor Del af de bevarede Øxer fra yngre Jernalder have vistnok været brugte ikke som Vaaben, men som Redskaber. Som Redskabsøxe kan sikkert betegnes No. 556, der forekommer temmelig ofte og har stor Lighed med Øxerne fra ældre Jernalder (No. 152.153; ofte kaldet "den kileformede Øxe"). Forøvrigt er det neppe muligt at drage en bestemt Grændse mellem Vaabenøxer og Redskabsøxer. - Ingen af de afbildede Former kan siges at være sjelden; mindst hyppig er den brede, tynde Form No. 560. Som karakteristiske Former kunne fremhæves No. 559 med det brede Fremspring nedad ved Eggen ("Skjegøxen") og No. 561, der har en Afsats i nedre Kantlinie og paa samme Sted en Afsats i Bladets Tykkelse (begge meget almindelige Former).

552. C 7910. Østerli, Bø, Brb., i Tomten af en udgravet Haug. * Ab. 1876 S. 78 og fig. 35.

553. C 5276. Ekren, Sigdal, Busk. Ab. 1870 S. 77.

554. C 3869. Se No. 470.

555. C 1954. Se No. 489.

556. C 2257. Somdalen, Aadalen, Busk., under en stor Stenhelle i en Røs, tilligemed et lignende Øxeblad, 2 Celter = No. 401, en Nøgel = No. 459, et Ljaablad, 2 Sæt Vævlodder = No. 438, en Lænke m.m. af Jern. - Udentvivl ikke Gravfund.

557. C 2236. Møistad, Elverum, Hdm., tilligemed Kul, et tveegget Sværd, en Spydspids = No. 528, en Pilespids og et Stykke af et stort Knivblad af Jern.

558. C 3211. Se No. 510.

559. C 3768. Se No. 420.

560. C 5469. Nordre Midsund, Hviteseid, Brb., i en halv ødelagt Gravhaug, tilligemed 2 andre Øxeblad (= No. 558), 2 Redskaber = No. 460, et Mundbid (No. 567), en liden Bjelde og en Spændering af et Hestetjor (?) af Jern. Ab. 1871 S. 79.

561. C 2571. Se No. 401.

562 - 565. Skjoldbuler. Henimod 500 Exemplarer kjendes. No. 562 er den sædvanlige Form; ingen af de øvrige Former er dog sjelden. Nogenlunde fuldstændigt bevarede Skjold haves i det store Skibsfund fra Gokstad ( se Nicolaysen, Langskibet fra Gokstad ved Sandefjord, Christiania 1882 S. 62 og PI. VIII fig. 7). De ere runde, ikke fuldt 1 m. i Diameter, gjorte af smale og ganske tynde Bord af Grantræ og meget lette. De have Buler af Form som No. 562, men intetsomhelt andet Beslag af Metal. Heller ikke i andre Gravfund har man truffet sikre Spor af Noget andet til Skjoldet hørende Metalbeslag. Efter Antydninger paa Skjoldene i det nævnte Skibsfund er der Grund til at tro, at Skjoldets Bord i Yderkanten have været sammenholdte med ømbøiet Strimmel af uberedt Læder.

562. C 1277. Se No. 421.

563. C 6388. Midbø i Aabøgrænden, Vinje, Brb., 1873, i en Gravhaug, tilligemed Kul, brændte Ben, et tveegget Sværd med Haandtag = No. 502, 2 Øxeblad, 2 Dopskoer til Sværd (?), Stykker af Sigdblad, 2 Mundbid, Pilespidser, en Linhekle, en lide Bjelde m.m. af Jern og et Haandsneldehjul af Sten Ab. 1868 S. 19 og fig. 42. 1873 S. 69. De nævnte Sager ere fundne efterhaanden i Haugen til meget forskjellig Tid.

564. C 6214. Tingelstad, Gran, Chr., i en rund Gravhaug, tilligemed 2 eneggede Sværd med Haandtag = No. 491 og 493.(bøiede ), et Øxeblad, en Spydspids = No. 524, en mindre Skjoldbule af samme Form, et Knivblad (bøiet) 2 Sigdblad = No. 384, et Ljaablad og et Mundbid (No. 573) af Jern. I samme Haug er gjort et Fund fra ældre Jernalder (se No. 222). Ab. 1872 S. 95. Aarb. 1877 S. 184 og fig. 2.

565. C 3841. Tuven, Elverum, Hdm., i en rund Gravhaug, tilligemed Kul, brændte Ben, et tveegget Sværd med Haandtag = No. 502, et Øxeblad, en Spydspids og et Mundbid. Ab. 1866 S. 85.

566 -582. Bidselmundbid. Beslag og Spænder af Jern og Sæletøi. Ligesom de hyppige Fund af Hestskeletter i Grave fra yngre Jernalder vidne om, at det i denne Tid har været sædvanligt i en Mands grav at nedlægge een eller flere af hans Heste, saaledes træffes ogsaa meget ofte blandt Gravgodset forskjellige Gjenstande, hørende til Ridetøi og Kjøretøi. Allerhyppigst forekomme Bidelsmundbid ( c.450 Exemplarer kjendte). Disse ere i Regelen af Jern, kun ganske undtagelsesvis træffes Exemplarer, der delvis ere af Bronce (No. 568.582), og endnu sjeldnere saadanne, som helt ere gjorte af Bronce. Den vanlige Form er som No. 566 - 572, uden Stænger, med store Ringe i begge Ender af Biddet, i hvilke Tøilebeslagene ere fæstede. Bidder har langt oftere enkelt Led end dobbelt, som paa No. 569 og 571; Formen uden Led (No. 566) er sjelden. Stangbidsler (No. 573 - 576) forekomme ei ofte (c. 30 Exemplarer haves); den forholdsvis hyppigste Form er No. 576. No. 582 a og 582 b have hørt til et pragtfuldt udstyret Stangbidsel (No. 582 a er den ene af dets Stænger). Paa Tøilebeslagene sees ofte Spor af Sølv eller Broncebelæg. - Beslag og Spænder til Ride eller Kjøretøi (No. 577 - 581) træffes i Mængdevis i denne Tids Gravfund, men som oftest kun i Fragmenter. Her ere kun enkelte af de oftest forekommende og bedst bevarede Former afbildede. Jvfr. No. 597 - 613.

566. C 2327. Faanbæk, Ullensaker, Aksh., i en Gravhaug. Beslagene have Belæg af Bronce.

567. C 5472. Se No. 560.

568. C 2748. Vestby, Sørum, Aksh., tilligemed en Spydspids og et Knivblad af Jern samt en ganske liden, raat ornamenteret enkelt oval Spænde af Bronce.

569. C 5004. Vestre Hemstad, Stange, Hdm., i en Gravhaug, tilligemed et tveegget Sværd med Haandtag = No. 489 og en Spydspids = No. 518 af Jern. Ab. 1869 S. 90.

570. C 2575. Se No. 401.

571. C 5598. Hammerstad, Stange, Hdm., i en Gravhaug, tilligemed Kul, brændte Ben, et tveegget Sværd med Haandtag = No. 494 (bøiet), en Spydspids, et Øxeblad, 2 Stigbøiler = No. 590 (den ene bøiet), et andet Mundbid m.m. af Jern. Ab. 1871 S. 88.

572. C 93. Hvinden, Gran, Chr., i en Gravhaug, efter Sigende i et lidet Gravkammer, tilligemed brændte Ben (sandsynligvis har i Virkeligheten dette Gravkammer med brændte Ben indeholdt en Grav fra den ældre Jernalder, og Mundbiddet er fundet udenfor Kammeret.

573. C 6220. Se No. 564.

574. C 3938. Se No. 399. Stængerne synes at have været belagte med Sølv.

575. C 1279. Se No. 421.

576. C 1844. Vestre Berg, Løiten, Hdm., i en Gravhaug, tilligemed et tveegget Sværd med Haandtag = No. 501, 2 Spydspidser, et Øxeblad, en Tverøxe med Eg i begge Ender, 3 Knivblad, en Pilespids, Stykker af en Skjoldbule, en Krog = No. 466 m.m. af Jern.

577. C 7667. Se No. 463.

578. C 4629. Se No. 432.

579. C 7398. Vøien, Gran, Chr., i en Gravhaug, tilligemed et tveegget Sværd med Haandtag = No. 502 (bøiet og brudt), en Spydspids, et Øxeblad (forhugget i Eggen), en Skjoldbule (forhugget), et Mundbid, et Sigdblad = No. 384 og et andet lignende Beslag.

580. C 3873. Se No. 470.

581. C 1427. se No. 402.

582. C 1804. Vold, Borre, JL., i en rund Gravhaug (udgravet 1851 - 1852), der indeholdt Levninger af et Skib, tilligemed Ben af flere Dyr, hvoriblandt Heste, Stykker af Glaskar (= Akerman, Remains of Pagan Saxondom pl. II), Stykker af en Sadel af Træ med paanaglede forgyldte Bronceprydelser, en Mængde Sæletøibeslag af forgyldt Bronce (de viktigste) Stykker afbildede No. 597 - 601. 605.606, en liden Broncebjelde (No. 593), et Sælehøvrebeslag af forgyldt Bronce (No. 595), Stykker af et simplere Mundbid af Jern, et Par Stigbøiler = No. 590 (med Spor af Sølvbelæg), et Øxeblad, Stykker af en Kjedel = No. 731, en Lænke, Stykker af Redskaber = No. 460, af flere Stigbøiler m.m. af Jern, en Perle af Bergkrystal og et Haandsneldehjul af Sten. * Ab. 1852 S. 25. 1857 S. 31.

583 - 586. Sporer. Findes temmelig ofte (c. 50 Fund). Næsten altid af Jern, undertiden af Jern med Spids af Bronce. Exemplarer som No. 586 maa antages at have en paaskruet Spids af Ben eller lignende Stof. - Den udmærket smukt arbeidede Spore af massivt Guld No. 583 er hidtil enestaaende. Den har havt Spids af Jern, hvorefter Rustspor findes i Hullet: denne Spids har formodentlig været forgyldt.

583. 584. C 5905. 5906. Rød, Rygge, Sml., 1872, ved Grøftegravning. * Ab. 1872. S. 80 og fig. 21.22. * Videnskabselsk. Forh. 1872 S. 354. No. 583 veier 278,85 gr. No. 584 35. 05 gr.

585. K 829. Torshov, Vang, Hdm., 1808, i en Gravhaug. ** Undset, Fr. M. S. 38.

586. C 3794. Se No. 434.

587 - 590. Stigbøiler (c. 50 Fund). Ere altid af Jern, undertiden prydede med indlagt Sølv eller omvundne med Sølvtraad (se No. 587). No. 590 er den almindeligste Form.

587. B 937. Vinje, Voss, SB. Bøilen oventil omviklet med snoet Sølvtraad; paa Siderne Spor af Sølvbelæg. ** Lorange S. 163.

588. C 575. Se No. 429.

589. C 1982. Se No. 506.

590. C4990. Se No. 503.

591 - 596. Forskjellige Gjenstande, hørende til Ridetøi og Kjøretøi. Smaa Jernbeslag med fremstaaende Brod som No. 591 ere ikke ualmindelige (20 - 30 Fund kjendte), De have, efter hvad der nylig er oplyst (Ab. 1880 S. 192. Nicolaysen, Langskibet fra Gokstad S. 52) været brugte istedetfor Hestesko, dog formodentlig kun paa Isføre. Man har drevet Beslagets to Spidse Arme op gjennem den forreste Del af Hoven og derefter bøiet den om imod hinanden, saa at Beslaget sad fast. De fleste af de i Grave trufne Exemplarer have ogsaa ombøiede Arme. Virkelige Hestesko synes, om end sjelden, at forekommer i Fund fra denne Tid; de ligne de nu brugelige, men ere daarligt arbeidede og have kun 2 Brodder (1 i hver Ende). - Smaa Bjelder som No. 592. 593. kunne have hørt til Sæletøi, men det er ogsaa tænkeligt, at de have været bestemte til andet Brug. No. 592. kan f. Ex. have hørt til et Redskab som No. 461, og No. 593 kan have været anbragt paa et Klædningsstykke. Det sidste Stykke har paatalende Lighed med smaa Broncebjelder, der ofte forekomme i Gravfund fra Lifland, anvendte paa forskjellige Maade i Smykker og paa Klæder (Bähr, Gräber ser Liven PI. V fig. 2 b IX fig. 4. X fig. 4. 6.16 o. fl. St. = - Lænken No. 594 er henført hid, fordi den kan have været brugt som Bidsel elle Grimetøile. Jernlænker af forskjelligt Slags Arbeide og vistnok til forskjellige Slags Brug forekomme temmelig ofte i Grave fra denne Tid. En Del af dem have vistnok været brugte som Grydelænker (et smukt arbeidet Exemplar af dette Slags er afbildet hos Nicolaysen, Langskibet fra Gokstad, PI. X fig. 4 5). - Det rigt ornamenterede Broncebeslag No. 595 (kjendt fra 9 Fund) har været anbragt øverst paa Sæletøiets Bue; gjennem dets to Huller have Kjøretømmerne gaaet - Broncebeslaget No. 596 antages at have været Endebeslag paa et Høvre.

591. C 3800. Se No. 434.

592. C 69005. Nordre Fevang, Sandeherred, JL., 1874, i en rund Gravhaug, tilligemed Kul. Paa Indersiden belagt med Kobber. Ab. 1874 S. 130.

593. C 1804. Se No. 582.

594. C 5485. Hennum, Lier, Busk., i en Gravhaug. Ab. 1871 S. 80.

595. C 1802. Se No. 582.

596. K 444. Siges at være fundet i en Gravhaug i Norge (Opgaven er forøvrigt noget usikker). ** Undset, Fr. M. S. 28.

597 - 615. Ornamentbeslag til Sæletøi af forgyldt Bronce og af Bly. Forekomme kun undtagelsesvis, i særligt rigt udstyrede Fund. Blybeslag som No. 609 - 613 kjendes endog kun fra 2 Fund. I Almindelighed træde simple Beslag af Jern i deres Sted (se No. 577 - 581) Om No. 614 og 615 have havt samme Bestemmelse som de øvrige her afbildede Stykker, er usikkert.

nrid="600">
597 - 601. C 1804. Se No. 582. De afbildede Stykker forekomme i Fundet i flere, tildels i mage Exemplarer; nogle af dem sidde endnu fast paa Lærremmer. De gjennembrudte Stykker have som Underlag ovenpaa Læderet tyndt Sølvblik. No. 598 er Forsiden af et Stykke = No. 604.

602 -604. C 10443. 10444. 10440. Gokstad, Sandehered, JL., sammen med det her i 1880 i en Gravhaug fundne ualmindelig vel bevarende Skib. Se Nicolaysen, Langskibet fra Gokstad ved Sandefjord. Christiania 1882. Til dett Fund høre ogsaa No. 607 -613.

605. 606. C 1804. Se No. 582.

607. - 613. C 10441. 10452. 10451. 10454. 10450. 10448. Se No. 602. Underlaget i de gjennembrudte Aabninger paa No. 613 er af forgyldt Bronce.

614. C 7861. Huseby, Urskog, Aksh., tilligemed Stykker af et tveegget Sværd og et Knivblad af Jern, en Oval Broncespænde = No. 652, et Stykke af en Skaal af en Broncevægt og Brynesten. I Nærheden paa to forskjellige Steder tidligere fundet Levninger af ubrændte Lig. * Ab. 1876 S. 73 og fig. 33 - Ornamenterne ere graverede.

615. B 431. Lyslo, Indviken, NB., 1848, tilligemed Glasperler, Stykker af et Øxeblad, Spydspidser, Pilespidser og andre Sager af Jern. N. Fornl. S. 497. Lorange S. 185. 186. Midt paa Bagsiden en svær Jernnagle.

616 -637. Forgyldte Ornamentbeslag af Sølv og Bronce i irsk Stil, til forskjelligt Brug. Den irske Ornamentstil fremtræder paa disse Stykker saa ren, at de maa antages at være arbeidede i Irland, eller ogsaa i Skotland eller England, efterat den irske Ornamentik have faaet Indgang i disse Lande. De maa, ialfald for den største Del, være komne til Norge ved det Forhold hvori Landet var traadt til Irland og Skotland gjennem de i Irland og paa de skotske Øer anlagte, hovedsagelig af Nordmænd befolkede skandinaviske Kolonier. Over 50 Fund kjendes, hvoraf de allerfleste tilhøre det vestlige og nordlige Norge. - Det er ikke blot Ornamenternes Stil, som skiller disse Stykker fra andre lignende Brug bestemte Gjenstande fra samme Tid, men ogsaa de forøvrigt inbyrdes stærkt forskjellige Former. Adskillige af dem have udentvivl af sine norske Eiere været anvendte til ganske andet Brug end det, hvortil de oprindelig vare bestemte; saaledes No. 616 og 628, der sikkert have været Beslag paa irske Relikvieskrin (jvfr., hvad der nedenfor oplyses om No. 632). Enkelte andre Stykker i samme Stil findes afbildede paa andre Steder i denne Afdeling (No. 482. 697. 698). - Se Sophus Müller, Dyreornamentiken i Norden, i Aarb. 1880 S. 185 - 405, hvor ogsaa den irske Ornamentstils Indflydelse paa de i Skandinavien udførte Ornamentarbeider er udførlig behandlet.

616. C 646. Rise, Opdal, ST., udentvivl i Gravhaug.

617. T 1673 - 1684. Re, Nedre, Stjørdalen, NT., tilligemed 2 ovale Broncespænder = No. 647, Stykker af en Kjelde, hvis Led ere dannede af sammenbøiet Broncetraad, Levninger af en flettet Snor af Lintraad, i hvis ene Ende hænger et Stykke Broncetraad smaa Tøistykker, Glasperler, et Broncebeslag, Stykker af et Knivblad m.m. af Jern. Ab. 1876 S. 86. * Aarb. 1880 S. 341.

618. 627. C 1950. Some, Høiland, Stav., i en Gravhaug, tilligemed en oval Broncespænde lig. No. 648, Stykker af et Mundbid af Jern, med Ringe og Beslag af Bronce, flere Ringe, Beslag og Ræmspænder af Bronce uden Ornamenter og en Glasperle. Af nogle af de afbildede Beslag er der 2 eller flere Exemplarer: desuden er der Fundet 3 andre Former af ornamenterede Beslag, hvoraf intet fuldstændigt Exemplar findes. 620 og 622 have i Midten af et Stykke Rav indfattet (oprindelig har vel ogsaa 626 havt et saadant). Paa Bagsiden gjennemborede Fremspring til at fæste Beslagene.

628. C 1773. Borhaug, Vanse, LM., i en Gravhaug, muligt sammen med et Par ovale Broncespænder = No. 647.

629. B 492. Seim, Røldal, SB., Lorange S. 150.

630. B 602. Berdal, Lekanger, NB., 1846, i en Gravhaug, tilligemed et Stykke af et Sværd eller en Spydspids og af en Ring (hørende til et Mundbid?) af Jern, en Armbøile af Bronce, en Broncering, hvori fæstet en bevægelig Hempe, to enkelte ovale Broncespænder, Glaspærler, et Haandsneldehjul af Sten, 5 Vævlodder af Sten = No. 439 og lidet Stykke Lerurne = No. 370 -377. * Urda III S. 80 PI. I fig. 2. Lorange S. 176. Paa Bagsiden 3 gjennemborede Fremspring.

631. T 503. Halsan, Levanger, NT., 1863, i en Gravhaug, tilligemed et lidet dreiet Spand af Træ med Beslag af Bronce, et andet forgyldt Ornamentbeslag af Bronce (No. 634), en Sømglatter af Glas = No. 446, Perler af Glas, Karneol og Bergkrystal. Ab. 1868 S. 177. 1869 S. 36 T. Katal. S. 56.

632. C 6185. Se No. 388. I Midten indfattet et Stykke Rav; de fritstaaende Dyrefigurers Øine betegnede med indfattede blaa Glasstykker. Stykket er afhugget i den mod Høire vendende Ende og har udentvivl mistet en betydligt Del af sin Længde. Efter Afhuggningen har det været gjort brugbart som Spænde ved Beslag, tilføiede paa Bagsiden; dets oprindelige Bestemmelse ukjendt.

633. L 395. Se No. 447.

634. T 503. Se No. 631. * Ab. 1869 S. 36 og fig. 22.

635. K 624. Ukjendt Findested. * Undset, Fr. M. S. 30.

636. T 969. Island, Frosten, NT., i en Gravhaug, tilligemed 2 Redskaber = No. 462. 465 og en Stigbøile af Jern, et Stykke af en liden Broncecylinder og et Rembeslag af Bronce, bestaaende af 2 ved en Ring forbundne Stykker. Ab. 1872 S. 56. K. Rygh, Fornl. S. 112.

637. K. 7759. F. i Egnen omkring Stavanger. * Undset, Fr. M. S. 46 - 48, hvor man vil finde Konturtegning til Beslaget i ikke udfoldet, cylindrisk Form.

638 - 639. Bøileformede Spænder af Bronce. C. 20 Exemplarer kjendes, hvoraf de fleste fundne i det vestlige og nordlige Norge. Kun faa af dem ere nogenlunde helt bevarede; af adskillige er intet tilbage uden Topstykket af Bøilen (synligt paa No. 639). Størrelsen oftest betydelig. Ornamenterne vise i Regelen stærk Indvirkning af den irske Stil.

638. T 559. Vikestad, Bindalen, Nordl.

639. B 2559. Aarre, Klep, Stav., sandsynligvis i en Gravhaug og sammen med endel samtidigt erhvervede Oldsager fra yngre Jernalder (et forgyldt Broncebeslag i irsk Stil ligt No. 630, men kun med 3 Arme, 2 Par enkelte ovale Broncespænder = No. 647, 2 Broncenaale, Perler af Glas, Karneol og Rav, et Haandsneldehjul af Sten, Stykker af en Spydspids af Jern). * Ab. 1870 S. 50 - 56 og fig. 13. Lorange S. 137. - Der findes Rester af flade Granater, som have været indfattede i Spændens aabne Rum.

640 - 657. Ovale Spænder af Bronce. Haves i større Antal end alle de øvrige Spændeformer fra yngre Jernalder tilsammen (666 Exemplarer kjendte fra 404 Fund). De forekomme i Norge ikke blot i Kvinders, men ogsaa i Mænds Grave. Almindelig findes 2 lige Exemplarer sammen; de maa følgelig have været brugte parvis. Inde i Hulingen paa Bagsiden er anbragt Charnier og Bøile og Naal. Naalen er stadigt af Jern, men er næsten altid saa forrustet, at blot ubetydelige Levninger af den ere tilbage. To Hovedformer findes (i omtrent lige Antal): ovale Spænder med enkelt Plade (No. 640 - 650. 656) og med dobbelt Plade (No. 651 - 655 - 657). De sidste bestaa af en Underplade, der er ornamenteret rundtom ved Kanten, men glat paa det konvexe Midtparti, og en ornamenteret, gjennembrudt Overplade, der er fastnaglet ovenpaa Underpladens glatte Parti. Et karakteristisk Træk i Ornamenterne er paa de allerfleste Exemplarer er større eller mindre Antal stærkt fremspringende, symmetrisk ordnede Knopper. I enkelte Tilfælde (No. 648. 650. 654) ere alle disse Knopper af Bronce og støbte i eet Stykke med selve Spænden; men som oftest have en Del af Knopperne været gjorte af andet Stof og ved Nagler fæstede til Spænden. Disse paanaglede Knopper ere næsten altid forsvundne: paa enkelte Exemplarer er der dog levnet Ræster af dem, og efter disse synes det rimeligt, at de have været af Bly og beklædte med et paalagt Stykke ornamenteret Sølvblik. Sølv findes ogsaa ellers anvendt til disse Spænders Udsmykning. Især er der ofte i de fordybede Baand, der pleie at gaa mellem de fleste af Knopperne, Levninger af indlagt Sølvblik eller snoet Sølvtraad. Spænder med enkelt Plade ere kun sjelden forgyldte, de med dobbelt Plade derimod ofte. - Af de forskjellige Former er blandt Spænderne med enkelt Plade No. 647 den almindeligste (165 Exemplarer kjendte, deri iberegnet modstaaende Varieteter, hvoraf No. 649 er den hyppigste). Af Spænderene med dobbelt Plade findes oftest No. 652 (170 Expl., hvortil kommer 28 Expl. af den nærbeslægtede Form No. 654). Af de øvrige Former forkomme hyppigst No. 648 (58 Exemplarer), No. 655 (27 Expl; af den deraf udviklede Form med enkelt Plade No. 656 haves 6 Expl.) og No. 657 (26 Expl.). Af ovale Spænder, der som No. 642. 644. 645 have et skarpt adskilt, ornameteret Baand langsefter Ryggen, men som forøvrigt kunne være meget forskjellige, kjendes 41 Expl. Ved 118 Expl. er det ikke oplyst, til hvilken Typ de høre. Det er at mærke, at de Former af dette Slags Smykker, som maa ansees for de ældste, forekomme forholdsvis sjelden i Norge.- Se Montelius i Månadsbl. 1873 S. 177. 1877 S. 461.

640. T 2374. Grindberg, Stod, NT., 1879, i en Gravhaug, tilligemed en anden, noget større oval Broncespænde, ligeledes uden Ornamenter, en Tang, en Fil og en Celt af Jern, Stykker af en Benkam og Glasperler samt Levninger af at ubrændt Lig. Ab. 18810S. 226.

641. C 1970. Svenevik, Hommedal, Ndn. i en Gravhaug, tilligemed en ganske lignende Spænde, et Par Armbøiler af Bronce = No. 720, Fragmenter af fladt, forgyldt Ornamentbeslag af Bronce, Perler af Sten og Rav og Jernstykker, som Finderen ansaa for Levninger af et Spyd eller et Sværd (maaske af en Vævske = No. 440). * Månadsbl. 1877 S. 463.

642. B 407. Bru, Rennesø, Stav., tilligemed en anden ganske lignende Spænde. Lorange S. 141.

643. T 1945. Ukjendt Findested. Midt efter Spænden paa Bagsiden paanaglet et Baand af Jern, hvortil Naalen har været fæstet.

644. C 172. Hovinsholm, Nes, Hdm. I Museet i Arendal findes (under No. 298 i Museets nye Katalog) Halvdelen af en Spænde, der aabenbart er det i Christianina Samling manglende Par-Stykke til det afbildede Expl.., men som angives at være fundet paa By i Nes Pgd. Denne Fundopgave er sandsynligvis den rette.

645. B 3134 a. Nes, Lyster, NB., tilligemed en ganske lignende Spænde. * Ab. 1876 S. 55 og fig. 38.

646. C 60. Horne, Romedal, Hdm., i en Gravhaug, tilligemed en anden, ganske lignende Spænde. I de ikke ornamenterede Partier Spor af indlagt Sølv, beskadiget af Ild.

647. C 5324. Nord-Mageli, Øier, Chr., 1870, tilligemed Ben. en anden ganske lignende Spænde, en ligearmet Broncespænde = No. 658, en Perle af Glasmosaik, et tveegget Sværd
med Haandtag = No. 494, en Spydspids = No. 518 og et Øxeblad = No. 559 ( med monstrøs Udvikling af det nedad fremspringende Parti), af Jern. Ab. 1870 S. 84 og fig. 23. 24.

648. B 1579. Ukjendt Findested.

649. C. 2896. Løvøen, Nærø, NT., i Gravhaug, tilligemed en anden, ganske lignende Spænde.

650. C 4584. Øien, Nordre Fron, Chr., 1868, i en Gravhaug, tilligemed Ben af 2 ubrændte Lig og af Dyr ( deriblandt af Heste), et Par ovale Broncespænder = No. 649, to andre Par ovale Spænder = No. 652 og en Nøgel = No. 454, af Bronce, et enegget Sværd med Haandtag = No. 495 (bøiet og sønderbrudt), to Spydspidser = No. 529 (den ene bøiet), Stykker af et Sigdblad, et Knivblad m.m. af Jern samt Perler af Glas og Rav. Ab. 1868 S. 125. Aarb. 1877 S 184. 186.

651. C 4727. Ukjendt Findested, tilligemed en anden, ganske lignende Spænde. Ab. 1869 S. 69. Forgyldt.

652. C 3579. Strømsund, Nes, Aksh., i en Gravhaug, tilligemed en anden, ganske lignende Spænde, Fragmenter af Underpladen af en tredie Spænde, en trefliget Broncespænde = No. 674, to Nøgler = No. 459 m.m., af Jern.

653. T 862. Ukjendt Findested, tilligemed en anden, ganske lignende Spænde. De 7 Dyrefigurer ere særskilt støbte og paanaglede.

654. C 7388. Fiskvik, Rendalen, Hdm., i en Gravhaug, tilligemed en oval Broncespænde = No. 652. Ab. 1875 S. 76.

655. C 5305. Se No. 478. Forgyldt.

656. C 754. Rendalen, Hdm., tilligemed en lignende Spænde.

657. C 755. Snaasen, NT., tilligemed en anden, ganske lignende Spænde. Forgyldt.

658 - 662. Ligearmede Spænder af Bronce (c. 30 Exemplarer kjendte). De fleste have havt paanaglede Knopper, lig de, der forekomme paa mange af de ovale Spænder; ogsaa indlagte Sølvornamenter findes jevnlig, af samme Slags som de paa ovale Spænder almindelige.

658. C 5343. Søndre Framstad, Gran, Chr., 1870, i en rund Gravhaug, tilligemed Kul, et Par ovale Broncespænder = No. 652, et Knivblad, et Fragment af en Vævske = No. 440 m.m. af Jern, Ab. 1871 S. 71.

659. Trs. Hals, Tranø, Trms.

660. C 2729. Tanum, Lardal, JL., i en Gravhaug, tilligemed en Vævske = No. 440, en Sax = No. 443 og Stykker af en lignende Sax, et Knivblad, en Nøgel = No. 459, et Mundbid, et Beslag ligt No. 577, Stifter af en Linhekle m.m. af Jern, en anden ligearmet Broncespænde (No. 662) og Stykker af en oval Broncespænde = No. 647.

661. C 5289. Rosseland, Mandal, LM., tilligemed et Par bøiler af Bronce, lignende No. 720. * Ab. 1870 S. 79 og fig. 18.

662. C 2730. Se No. 660.

663. 664. Aflange Spænder af Bronce. Med dette Navn betegnes her, i Mangel af noget bedre, den ved disse Afbildninger repræsenterede Spændeform. Den maa staa i nær Forbindelse med Rembeslagene No. 607. 608; sandsynligvis tilhører Formen oprindelig Beslagene. Disse Spænder ere sjeldne i Norge (5 Exemplarer, meget forskjellige med hensyn til Ornamenternes Karakter).

663. C 3634. Stokke Præstegaard, JL., 1865, i en Langhaug, tilligemed en oval Broncespænde = No. 654 og Stykker af et Kar af Sten.

664. C 3922. Skedemo, Gjerrestad, Ndn., i en Gravhaug, tilligemed brændte Ben, 2 Broncebrakteater, et Væktlod af Jern og Bronce = No. 478, Glasperler og Fragmenter af Jern. * Ab. 1866 S. 96. - Forgyldt; enkelte Partier have et hvidt Metalbelæg.

665 - 669. Runde Spænder. Sølvspænder som No. 667 ere meget sjeldne (den afbildede er det eneste fuldstændige Exemplar, som haves). No. 668 er enestaaende, utvivlsomt af udenlandsk Arbeide. - Oftest forekomme Exemplarer af Bronce som No. 665. 666. 669, der formodentlig, hvad Formen angaar, ere Kopier af Sølvspænder som No. 667, men afvige fra disse i Ornamentik. Den Naal, som hænger i No. 666, kan neppe have tilhørt Spænden fra først af. C. 15 Exemplarer kjendte.

665. C 4022. Tonsvik, Nesne, Nordl., i en Gravhaug, tilligemed Ben af et ubrændt Lig og Underpladen af en dobbelt oval Broncespænde. * Ab. 1867 S. og fig. 25. Forgyldt.

666. T 1746 - 1757. Haugen, Klæbu, St., 1876, i en rund Gravhaug, tilligemed en Broncebrakteat = No. 685, Stykker af en Sømglatter af Glas = No. 446 (delvis smeltede), Glasperler, Jernknapper med flade, runde Hoveder, der ere belagte med Bronce, en liden Sølvstift, et Flintstykke, Stykker af et Knivblad af Jern m.m. Oldsagerne fandtes i et Kullag i Haugens nordlige Del tilligemed brændte Ben. Ab. 1876 S. 9o. 97. - I Spændens Charnier hænger i en Kjede af Sølvtraad en liden Naal af Sølv.

667. C 761. Se No. 488.

668. B 2017. Skal være funden i en Gravhaug i Hardanger, SB. Er af Sølv; paa Oversiden Guldplader infældte, hvori Granater ere indfattede. Midtpartiet har sandsynlig ogsaa været prydet med Stene. Undersidens Ornamenter niellerede. * Urda I S. 394 og Pl. XIV fig. 3. ** Lorange S. 148.

669. 865. Ukjendt Findested. Forgyldt. I det firkantede Rum i Midten Spor af rød Emaille.

670 - 674. Trefligede Spænder. Ikke sjeldne (35 Exemplarer). Ornamenterne af meget forskjellig Karakter. Guldspænden No. 670, der er det eneste Exemplar, som ikke er af Bronce, afviger ogsaa med Hensyn til Formen noget fra de øvrige, men kan maaske represæntere den Grundform, hvorfra disse ere udgåede. Den er af fremmed Oprindelse.

670. C 724. Hoen, Eker, Busk., 1834, i en Myr, tillige med 2 store Halsringe af Guld (hvoraf No. 708 er den største), 3 Armringe af Guld (deriblandt No. 704 og 705), en Fingerring af Guld med indfattede smaa Glasstykker, en mindre Fingerring af Guld, en liden, paa Bagsiden hul Guldmedaillon med græsk, kristelig Indskrift (oprindelig brugt som Relikviegjemme ?), et Hængesmykke af Guld i Form af en sammenrullet Slange (No. 690), to indbyrdes lige Guldhængesmykker, hvoraf det ene (No. 691) har en indfattet antik Gemme, og det andet udentvivl har havt en lignende Sten, et Par runde Hængesmykker af Guld = Engelhardt, Thorsbjerg Mosefund Pl. 4 fig. 14, 10 runde, flade Hængesmykker af Guld (1 med indfattede Granater, de 9 andre med paaloddede Filigranornamenter; deraf afbildede No. 700 og 701), 8 skaalformede Hængesmykker af Guld med Filigranornamenter ( deriblandt No. 699), 1 firkantet Hængesmykke af Guld med samme slags Ornamenter, 8 flade, forgyldte Hængesmykker af Sølv, ( deriblandt No. 702), 5 Guldperler (No. 692 - 696), en Mængde Glasperler og 2 Agatperler, 2 Smykker bestaaende af Glasperler samlede paa en sammenbøiet Sølvtraad, 9 kufiske Mynter (8 af Guld, 1 af Sølv; alle abbasidiske Chalifmynter fra Tiden 769 - 849 e. Chr.), 4 byzantiske Guldmynter (af Valens, Mauricius, Constantius Copronymus og Michael 111), 1 Guldmynt af Ludvig den fromme og 2 barbariske Efterligninger af samme Keisers Mynter, 2 forgyldte Sølvmynter af hans Sønner Lothar og Pipin og 1 forgyldt Sølvmynt af Erkebiskop Wulfred af Canterbury (803 -829 e. Chr.). Holmboe, Descriptio ornamentorum maximam partem aureorum et numorum seculi VIII et IX, Christ. 1835 (med Afbildninger). Montelius, Fr. j. II S. 37 og pl. 3 fig. 4. 10. Aarb. 1877 S. 122. - Vægt 142,1 gr.; til Spænden hører en Naal af Sølv, af Vægt 13,2 gr.

671. C 2224. Sinsen, Østre Aker, Aksh., i en Gravhaug, tilligemed 2 Par ovale forgyldte Broncespænder = No. 652 og en anden, lignende trefliget Broncespænde, der er forgyldt.

672. K 7064. Haar, Haa, Stav. ** Undset, Fr. M. S. 46. Synes at have været forgyldt.

673. C 4730. Ukjendt Findested. Ab. 1869 S. 69.

674. C 6743. Blaker, Lom, Chr., tilligemed et Par ovale Broncespænder = No. 652 og 2 Broncebrakteater, der ere beskadigede af ild. Ab. 1874 S. 61.

675 - 677. 680. 686 - 689. 697. 698. Ringspænder. Ere af meget forskjelligt Slags og forskjellig Oprindelse. No. 697 og den til denne eller en lignende Spænde hørende Naal No. 698 er, som baade Ornamenterne og Formen vise, kommen fra Skotland eller Irland (jvfr. No. 616 - 637). Simplere Exemplarer i samme Stil og af samme Form, af Bronce, ere fundne 2 Gange. - No. 677. 680. 686, af Sølv, høre sammen med en Mængde Smykker af Sølv, sjeldnere af Guld, der i stort Antal forekomme i Fund udenfor Grave fra denne Tid. Til denne Klasse kunne af de afbildede Gjenstande endvidere henføres No. 667. 678. 679. 703 - 708. 710 - 718. 721. Som bemærket i Indledningen til yngre Jernalder, er der Grund til at tro, at Mønstrene til disse Smykker og mange af de i Fundene forekommende Exemplarer ere komne fra Østen til de skandinaviske Lande. Efterligninger i Bronce af flere af disse Smykker, vistnok altid hjemmegjorte, træffes ofte. - Af de afbildede Former af Ringspænder er ingen saa hyppig som den med 3 Kugler (No. 680. 687). Den kjendes i over 30 Exemplarer, hvoraf de fleste ere Efterligninger i Bronce (undertiden ere blot Kuglerne af Bronce, men Ringen og Naalen af Jern). Formen No. 686 er ikke almindelig (8 Expl.) og findes neppe uden i Sølv. - No. 675 forekommer kun af Bronce (4 Expl.). Ringspænder af Jern som No. 676, der forekomme oftere, ere maaske rettere at betragte som Remspænder, hørende til Sæletøi. No. 688 kjendes i 4 Expl. (de 3 af Bronce, den 4de en efterligning i Jern). - De øvrige Former ere enestaaende.

678. 679. 683 - 685. 690 - 702. Hængesmykker af Bronce, Sølv og Guld. Exemplarer af Sølv som No. 678 ere kun trufne 2 Gange, og af hammerformede Sølvsmykker som No. 679 kjendes alene det lille Exemplar, som er afbildet. - Smykker som No. 683 - 685 (almindelig kaldte Broncebrakteater, uagtet enkelte af dem ere af Sølv) ere derimod ikke sjeldne (17 Fund, hvoraf adskillige indeholde flere Exemplarer). Navnet "Brakteater" er blevet det almindelig brugte, fordi Formen aabenbart beror paa Efterligning af Guldbrakteaterne fra Slutningen af den ældre Jernalder (No. 287 - 294); Ornamentstilen er imidlertid ganske forskellig, ligesaavelsom Arbeidsmaaden (Broncebrakteaterne ere støbte, ikke prægede). - De øvrige afbildede Former af Hængesmykker tilhøre eet og samme Fund, og de fleste af dem kjendes alene fra dette. Kun de No. 692 - 696 afbildede Perler haves ogsaa i enkelte andre Fund, men ere i de fleste af disse af Sølv. - Med Hensyn til de i Fund fra yngre Jernalder talrigt forekommende Perler af Glas, Rav og Sten henvises til, hvad derom er sagt ved No. 279 - 284. Det kan mærkes, at Perler af Glasmosaik træffes langt hyppigere i Fund fra yngre Jernalder, og at Perler af Karneol og Bergkrystal ikke ere sjeldne i disse Fund, medens de synes at mangle i Fund fra ældre Jernalder.

681. 682. Smykkenaale. Maaske brugte som Haarpile. Sølvnaale som No. 681, hvis øverste Del er bøiet i Form af et Kløverblad, kjendes fra 3 Fund. Ringnaale af Bronce som No. 682 ere temmelig almindelige (c. 40 Fund).

675. C 5892. Funden ved Fjeldgutu-Sjøen, ovenfor Elven Lillegutus Udløb, i den øde Fjeldegn mellem Fæmund-Sjøen og den svenske Grænse, Hdm. Fundet gjordes i en Forhøining i en Myr (sandsynlig en Gravhaug); desuden fandtes et tveegget Sværd, et Øxeblad, 9 Pilespidser og et Knivblad af Jern samt en Brynesten. * Ab. 1872 S. 79. Naalen er af Jern og synes yngre end Spænden.

676. C 2534. Se No. 404. Har været indlagt med Sølv.

677. C 2557. I Saltens Fogderi, Nordl. (maaske paa Skottestad i Hammerø Pgd.), under en stor Sten, tilligemed 2 Sølvringe = No. 703, men mindre. Vægt 32,9 gr.

678. C 5358. Se No. 478. Vægt 1,75 gr.

679. C 1931. Braatveit, Suledal, Stav., tilligemed en Sølvring, i Form lig No. 712, men meget liden, et Stykke snoet Sølvtraad og 2 angelsaksiske Sølvmynter (af Aethelred II). Vægt 2,5 gr.

680. C 2928. Vullum, Strinden., ST., 1862, tilligemed 4 Armringe af Guld (No. 707 og 714 og 2 Exemplarer lignende No. 713), 1 Hal ing af Sølv (No. 703) og 5 Diademer af Sølv (deriblandt No. 706, de øvrige af lignende Form). K. Rygh, Fornl. S. 229. - Vægt 474,44 gr.

681. C 1715. Suledal, Stav. Vægt 39,5 gr.

682. C 4192. 4193. Se No. 481.

683. C 5299. Se No. 405. * Ab. 1870 fig. 20.

684. T 267. Borgsaasen, Levanger, NT., under nogle Heller, c. 2 m. dybt, tilligemed 2 andre, lignende Smykker af Sølv, 2 Broncebrakteater, 2 enkelte ovale Broncespænder (af 2 forskjellige Varieteter af Typen No. 647), Stykker af en Skaalvægt af Bronce med Futteral af samme Metal = No. 476, et lidet Jernstykke, Perler af Glas, Karneol og Bergkrystal, nogle Menneskeben og rester af Træ. * T. Katal, S. 39 og Pl. I fig. 7 - 9. K. Rygh, Fornl. S. 97.

685. C 1672. Nomeland, Valle, Ndn., tilligemed en lignende Broncebrakteat, et Hængesmykke af Sølv = No. 678, et ringformet Hængesmykke af Bronce, et brakteatlignende Hængesmykke af forgyldt Sølv, en Fingerring af Sølv (No. 723), en Pincet (lig. No. 445), et Naalehus m.m. af Bronce, et Vægtlod af Jern og Bronce = No. 478, 5 Vægtlodder af Bronce af samme Form, 2 Sneldehjul af Sten, Perler af Glas, Rav og Bergkrystal m.m.

686. C 270. Rendalen, Hdm., tilligemed en temmelig liden Ring af Sølv = No. 703. Vægt 166,5 gr.

687. B 468. Hedemarken, Hdm. ** Lorange S. 131.

688. C 1081. Gislevold, Ullensaker, Aksh., i en Gravhaug, tilligemed et Par ovale Broncespænder = No. 657, en ornamenteret Parerstang af Bronce til et Sværd, et Øxeblad (forhugget), Stykker af en Sværdklinge og af en Spydspids = No. 521 af Jern. De tre sidste Gjenstande fandtes c. 1,2 m. høit i Haugen, de øvrige paa dens Bund.

689. T 243. Namdalseidet, Beitstade, NT., 1857. * T Katal. S. 37 og pl. II fig. 3.

690. 691. C 728. 730. Se No. 670. No. 690 veier 5,55 gr., No. 691 (med Stenen) 4,17 gr.

692 -696. C 746. Se No. 670. Alle Perlerne ere af tyndt Guldblik; i No. 692 er indfattet nogle smaa blaa Glasstykker.

697. C 758. Snaasen, NT. I den ene af Indfatningsrammerne paa Bagsiden sidder et blaat Glasstykke; de øvrige ere nu tomme. Paa Bagsiden ere kun de ornamenterede Partier forgyldte. Vægt 104 gr.

698. C 759. Snaasen, NT. Da den fandtes, var den bøiet (den nedre Del ombøiet bagover). Forgyldt paa de ornamenterede Partier. I to af Indfatningsrammerne Ravstykker; den tredie tom. Muligt hørende til No. 697. Vægt 29,5 gr.

699 - 702. C 742. 738. 735. 748. Se No. 670. Vægt 1,85 gr., 2,63 gr., 5,51 gr., 3,9 gr.

703 - 724. Smykkeringe. Ringe som No. 706 betragtes almindelig som Halsringe (ligesom No. 703 og 708); men de synes vanskelig at kunne have været brugte saaledes, da de ere for tykke og stive til at kunne bøies i nogen betydelig Grad. De ere derfor her efter Gisning opførte som Diademer. Ringe som No. 703. 706. 708 kjendes fra 14 Fund (mindst 32 Exemplarer, hvoraf 3 af Guld). - Af Ringe, bestemte til at bæres paa Armen, kan man adskille 2 Hovedklasser: Armringe (No. 704. 705. 707. 709 -716), hvis Ender ere sammenknyttede eller hagede i hinanden (undertiden er Ringen ogsaa helt lukket, som No. 714), og Armbøiler (No. 717 - 721), der have en Aabning mellem Enderne. Begge Former have været baarne omkring Haandleddet. De første ere næsten altid af Guld eller Sølv, de sidste oftest af Bronce (Bronce-Exemplarerne ere dog udentvivl at betragte som Efterligninger af Exemplaret i Sølv). Armringe kjendes fra 37 Fund (88 Expl., hvoraf 11 af Guld og 5 af Bronce), Af Armbøiler haves over 50 Fund; de træffes ei sjelden parvis, - Fingerringe (No. 722 - 724) ere paafaldende sjeldne i denne Tids Fund; de forekomme af Guld, Sølv og Bronce.

703. C 2927. Se No. 680. Vægt 237,65 gr.

704. C 721. No. 670. Vægt 407,1 gr.

705. C 722. Se No. 670. Vægt 303,6 gr.

706. C 2923. Se No. 680. Vægt 563 gr.

707. C 2919. Se No. 680. Vægt 172,74 gr.

708. C 719. Se No. 670. Vægt 1105,6 gr.

709. C 5350. Ve, Sande, JL., i en Ur, tilligemed en Armbøile af Bronce = No. 721, en Broncenøgel lig. No. 454 og en ligearmet Broncespænde. Ab 1871 S. 71 og fig. 14. 15.

710. B 1924. Talle, Lyster, NB., under en Helle, tilligemed en anden Armring af Sølv af rundt Tversnit, hvorpaa hænge 9 glatte Ringe. De smaa Ringe paa den afbildede Ring ere ikke snoede af flere Stænger, men dannede af en enkelt Stang og vredne. * Lorange S. 173. Vægt 51 gr.

711. C 4133. Brøholt, Røken, Busk., 1867, tilligemed nogle Brudstykker af store, af flere Stænger snoede Ringe af Sølv, 2 smaa
712. C 2285 (nu i B.). Hovland, Etne, SB., under 3 Heller, tilligemed en Ringspænde af Sølv = No. 680, en Sølvring = No. 703 (mindre Exemplar) og endel Barrer og ophugne Stykker af Sølvsager. Vægt 33,08 gr.

713. C 1139. Se No. 485. Vægt 50,7 gr. *).

*) Denne Afbildning, den nederste tilvenstre paa Siden, har faaet No. 714 istedetfor No. 713

714. C 2920. Se No. 680. Vægt 120,8 gr.

715. B 483. Hetland, Stav., efter Sigende i en Gravhaug. Originalen sammenbøiet. Lorange S. 140. vægt 47,32 gr.

716. C 1143. Se No. 485. Vægt 45,36.

717. 718. B 2219. 2217. Osnes, Etne, SB., 1868, tillige med 6 andre Armbøiler af Sølv og en afhugget i Ringform, sammenbøiet Sølvbarre. Bøilerne ere afhuggede i Enderne, forbøiede og hagede ind i hinanden. Lorange S. 144.

719. B 623. Vaagø, Bodø, Nordl., 1845, tilligemed en anden lignende Armbøile af Bronce, to ovale Broncespænder, noget lignende No. 640, men større, flere Broncenaale med flade gjennembrudte Hoveder, et stykke af en Kjede, hvis Led bestaa af sammenbøiet Broncetraad, nogle Haandsneldehjul af Sten, Perler af Glas, Rav og Sten og Stykker af en Jernkjedel. Disse Sager laa ved et menneskeligt Skelet, der var dækket med en stor Benplade (Skulderbladet af en hval). Urda III S. 64 - 66 og Pl. I fig. 6.

720. C 1115. Grefsum, Nes, Hdm., tilligemed en lignende Armbøile, muligt sammen med et Par enkelte ovale Spænder af Bronce af Typen No. 647.

721. K 8047. Klungervik, Lekø, NT., i en Gravhaug, tilligemed Benstumper, Stykker af en Benplade, en smukt arbeidet Nagle (?) af Bronce og en mengde Klinknagler af Jern. ** Undset, Fr. Mus. S. 49.

722. C 762. Se No. 488. Er hul (dannet af et sammenbøiet Stykke Sølvblik).

723. C 1672. Se No. 685.

724. C 5853. I en Have ved Trondhjemsveien nær Christiania, 1872. Ab. 1872 S. 74. Vægt 13,5 gr.

725 - 732. Kar. Broncekar (No. 725 - 727) ere temmelig sjeldne (c. 15 Fund); de ere vistnok alle indførte fra Udlandet. No. 725 og det rigt emaillerede Kar No. 727 ere hidtil enestaaende. No. 726 forekommer derimod oftere (10 Exemplarer kjendte). Kar af denne Form ere meget tynde; de have derfor regelmæssigt været styrkede ved et Jernbaand, som har været lagt omkring dem under Randen (ogsaa det afbildede Exemplar har oprindelig havt et saadant Baand). De pleie at have 3 Hanker, i Form lignende Hankerne paa det afbildede Stykke. - Kar af Klebersten ere meget almindelige (c. 230 Expl.). Fra hedensk Tid forekomme de sjelden udenfor Norge, i noget større Antal kun i nogle til Norge grændsende Landskaber i det vestlige Sverige. I Norge have de været meget brugte ogsaa i senere Tid, til henimod Nutiden. I Gravene træffes ligesom Broncekarrene, stadigt brugte som Gravurner; undertiden er der to Kar i samme Grav, hvoraf det ene er hvælvet over det andet og dets indhold af brændte Ben. Formen No. 730, som et Trug, er den sjeldneste (kun 3 Expl.). Formen med Skaft (No. 728) forekommer heller ikke ofte (c. 20 Expl.). Enkelte Exemplarer af denne Form have firkantet istedetfor rund Skaal. Den sædvanlige Form er No. 727, i Regelen forsynet med Hanker og Bærehadde af Jern. Størrelsen er ofte betydelig. - Kar af Jern (No. 731) ere temmelig almindelige (c. 60 Expl.). De ere altid smedede, ikke støbte. Naar de, som oftest er Tilfældet, ere af betydeligere Størrelse, ere de derfor ikke gjorte af eet Stykke, men sammenklinkede af smaa Stykker Jernblik, som Tilfældet er med det afbildede Exemplar. Ogsaa disse Kar findes jevnlig anvendte som Gravurner. - Lerkar (No. 732) træffes paafaldende sjelden i Fund fra yngre Jernalder (hvoraf man forøvrigt ikke tør slutte, at de have været lidet anvendte i det daglige Liv). Der haves vel ikke saa ganske faa Beretninger om Fund af Lerkar i Grave fra denne Tid, men der kan i Regelen være grundet Tvivl om deres Riktighed. Dels kunne Brudstykker af Stenkar af ukyndige Findere være blevne forvexlede med Lerkar; dels kan der i samme Gravhaug have været Grave baade fra ældre og yngre Jernalder. Det sidste bekræftes derved, at Levningerne af Lerurnerne, naar de ere bevarede, oftest vise Former, som kjendes fra ældre Jernalder (se f. Ex. de ved No. 731 meddelte Oplysninger). Kun i ganske enkelte Tilfælde kan det betragtes som sikkert, at et Lerkar har været nedsat i Grav fra yngre Jernalder. Som oftest ere kun Brudstykker tilbage af disse Kar; saavidt det af Levningerne kan sees, have Formerne været temmelig forskjellige fra de ældre Jernalder brugte.

725. B 670. Vangen, Aurland, NB., 1859, i en Gravhaug, tilligemed brændte Ben, 2 ovale Broncespænder, lignende No. 651, en liden Sax og en Pilespids af Jern. Lorange S. 168.

726. C 5784. Skomrak, Lyngdal, LM., 1871, i en Langhaug, tilligemed et Kar af Sten = No. 729, en Vævske af Jern = No. 440, en stor, i den ene Ende spids Jernstang af 46 cm. Længde, en Stegepande = No. 430, Stykker af et Knivblad, en Sax, et Sigdblad, Klinknagler m.m. af Jern, en Sømglatter af Glas = No. 446 (beskadiget af Ild), Stykker af ornamenterede Redskaber af Ben, en Perle af Sten, en Brynesten og nogle smeltede Broncestykker. I Kjedelen var brændte Ben, ovenpaa hvilke de mindre af de fundne Gjenstande laa; Stenkarret var hvælvet over dem. Ab. 1871 S. 141 og fig. 28.

727. B 2978. Møklebust, Eid, NB., 1874, i en rund Gravhaug, hvis Indhold viste, at den deri begravede Mand var bleven brændt tilligemed sit Skib. Af Skibet fandtes en stor Mængde Klinknagler, Spiger og Bolte af Jern, et stort Antal Skjoldbuler, hørende til de Skjolde, hvormed Skibets Ræling havde været behængt m.m. I en Fordybning i Haugens Bund, omtrent midt i den, fandtes det afbildede Broncekar, fyldt med brændte Ben, hvorover laa 12 til hinanden fastrustede Skjoldbuler. Mellem Benene mange Fragmenter af Jern og af halv smeltet Bronce, en Pilespids af Jern, 6 Spillebrikker og 3 Terninger af Ben = No. 474. 475, Stykker af 2 Benkamme, en Glasperle og en Nøgel af Jern. Ovenover Broncekarret laa et Mundbid af Jern og derover en Hob sammenbøiede og forhuggede Jernvaaben (2 Sværd, 2 Spydspidser, 1 Øxeblad, 3 Skjoldbuler, 3 Pilespidser, et Knivblad) og andre Jernsager. En Mængde Kul og brændte Ben, der laa i to Lag over hinanden. - Karret har 3 inbyrdes lige Hanker (No. 727 b). De i Emaillen anvendte Farver ere hvidt, gult, rødt og mørkeblaat. Lorange S. 153 - 161. * Ab. 1874 S. 90 og fig. 39.

728. C 5718. Lyngdal Præstegaard, LM., 1871, i en rund Gravhaug, tilligemed en Spydspids = No. 519, et Øxeblad = No. 555 med en Levning af dets Træskaft, en Celt = No. 401, 2 Knivblad, et Høveljern = No. 411, et Endestykke af en Lænke, en Krog = No. 466, mange Klinknagler, Stykker af et Mundbid, en Sax, et Sigdblad, flere Hadder til Kar m.m. af Jern, et Stykke af et andet Kar af Sten og to Brynestene = No. 423 og 425. Oldsagerne fandtes spredt ved, i og under en Stenlægning, der indtog Midten af Haugens Bund. Ab. 1871 S. 137 og fig. 27.

729. C 3866. Se No. 470.

730. C 5584. Møkenes, Stokke, JL., i en Gravhaug, tillige med endel Jernsager. * Ab. 1871 S. 87 og fig. 25 (hvor Findestedets Beliggenhed er urigtigt angivet).

731. C 1024. Hvatum, Gran, Chr., i en rund Gravhaug, tilligemed en Stegepande = No. 430 og et lidet gaffelformet Jernredskab, et Par Perler af Ler og Rav, en Lerurne = No. 361, et Par Tænder og et lidet Stykke af Craniet af et Dyr (muligt 2 sammenblandede Fund).

732. B 1805. Bore, Klep, Stav., i en Gravhaug i et 1 m. langt Kammer af flade Stene, tilligemed 2 ovale Broncespænder = No. 654 og et Cranium og flere ubrændte Ben af et Menneske. I Udkanten af samme Haug et lignende Kammer, hvori et Kar af Sten = No. 729 og et Redskab af Glas = No. 446. Jfr. Lorange S. 64. 138.