Fredag 19. mai: Praktisk retorikk

Taledidaktikk

Pause

Retorikkdidaktikk

B1     Taledidaktikk

13.00     Jette Barnholdt Hansen:
Den intentionelle stemme - mål og metoder i retorisk taleundervisning

Man kan bruge et trappediagram til at illustrere forskellige stemmebehandleres kompetenceområder: På det nederste trin kan man placere logopæder, som arbejder med alvorlige talehandicaps, hvor en frembragt forståelig ytring i sig selv kan være en sejr. Øverst kan man placere talelærere og sangpædagoger, som arbejder med professionelle stemmer, hvor der stilles store formidlingsmæssige og æstetiske krav til stemmerne. Retoriklærerens taleundervisning befinder sig som oftest et sted i midten. I mit paper vil jeg diskutere taleundervisning ud fra et retorisk perspektiv og forsøge at indkredse de krav, som hensigtsmæssig mundtlig kommunikation stiller til stemmebrug. Hvad kendetegner dette retoriske område, hvis man sammenligner det med audiologopædiske og sangpædagogiske felter, og kan man uden videre overføre disse fagområders teorier og vokale idealer til en retorisk didaktik, eller har vi brug for særlige teoridannelser, der er udviklet i dialog med de typer mundtlig formidling, som actio oftest forbindes med i dag? Som led i denne diskussion vil jeg forholde mig kritisk til flere stemmepædagogiske metoder (bl.a. accentmetoden), og jeg vil plædere for en eklektisk indfaldsvinkel, der tager afsæt i en grundig analyse af den individuelle stemme og de kommunikative krav, som stilles til den.

I retoriken finns det metaspråk som lärare ofta saknar när de skall kommunicera muntlighet i ett klassrum. Retorikens tanke- och arbetsmodeller kan användas både som pragmatiska handlingsteorier och som analysverktyg i interaktionen mellan lärare och student.
     Efter att en student hållit ett enskilt muntligt anförande inför sina kurskamrater infaller alltid den stund där studenten tillika talaren förväntar sig någon form av respons från läraren och gärna även från publiken. Och de flesta som har befunnit sig som lärare i den situationen ställer didaktiska frågor till sig själva: Vad säger jag? Hur säger jag det? Varför säger jag det? Till vem säger jag det? I min D-uppsats intervjuade jag lärare som ansåg sig ge mycket respons och utifrån deras beprövade erfarenhet konstruerade jag ett antal tankemodeller som jag nu bygger vidare på i mitt avhandlingsarbete för att kunna titta på klassrummet som en muntlig arena.
     I mitt föredrag kommer jag att ha fokus på muntliga miljöer i utbildning idag och vill därmed bland annat diskutera frågan: Vilka muntliga miljöer talar vi om när vi säger oss skapa förståelse och mening i det som avhandlas i klassrumspraktiken?

14.00     Mads Th. Haugsted:
Mundtlighedsdidaktik i grundskolen? - om undervisning i mundtlighed og mundtlighed i undervisning

På den ene side: Mundtlige tekster er elevers almindeligste kommunikationsform lige som mundtlige tekster er det omgivende samfunds betydeligste kommunikationsform. Det mundtlige sprog er således elevers umiddelbare og primære kilde til erfaring om sprogets sociale, kulturelle, emotionelle, erkendelsesmæssige og æstetiske aspekter. I de officielle krav til grundskoleundervisning i dansk (bl.a. Fælles mål) pointeres det, at mundtlighed og det talte sprog, dets genrer og kontekster, skal være genstand for undervisning. I det OECD-inspirerede ”nationale kompetenceregnskab” (NKR), som bliver en af rettesnorene for den fremtidige planlægning af undervisning, regnes kommunikativ kompetence som nøglekompetence.
     På den anden: Det fremgår af undersøgelser - og gentages det i den faglige debat - at mundtlige tekster og det talte sprog sjældent er undervisningens genstand. Her er et stort område som af mange forskellige grunde nok står som krav i ministerielle skrifter, men som de fleste lærere ikke føler sig fortrolige med.
     Paperet vil tage udgangspunkt i Haugsteds forskningsbaserede udviklingsprojekter i grundskolen, hvor samspillet mellem retorik, sprogbrugsanalyse og dramaturgi udgør grundlaget for undervisningen. Endvidere inddrages erfaringer fra undervisningen på DPUs nye kandidatuddannelse i modersmålsfagets didaktik.

B2     Retorikkdidaktikk

Den dubbeltydiga titeln retorikens didaktik kan syfta på en undervisningsmetod för ämnet retorik, som man då gärna definierar med aristoteliska begrepp. Det kan också syfta på den didaktik som finns inherent i den retoriska utbildningstraditionen. Förgrundsfiguren blir då Isokrates, upphovsmannen till det västerländska utbildningsväsendet som inte lämnade någon regelbok efter sig.
     Det retoriska övningsprogrammet progymnasmata innehåller en genomtänkt pedagogik som gradvis genom den egna praktiken leder eleverna in i en ökad färdighet och medvetenhet. En tanke bakom övningsserien är distinktionen mellan res och verba, vilket leder till insikten att man kan framställa sitt ärende på olika sätt. Övningen fabel skiljer mellan berättelsen och dess moral på ett sätt som tvingar eleven att tolka detta förhållande.

15.30     Mads Højlyng/Kristian Wederkinck Olesen:
Retorikfagets ideologiske aspekt: Dannelse eller kompetence i gymnasiefaget retorik?

I dette indlæg vil jeg argumentere for at vi udøvere af retorikfaget bør revurdere vores grundlæggende pædagogiske teori med henblik på at få en bedre forståelse af hvordan undervisning i retorik indgår i overordnede værdipolitiske kampe. Jeg vil analysere retorikfaget i det danske gymnasium som det fremstår i læreplanen og undervisningsvejledningen for faget, og påvise hvordan beskrivelserne af fagets formål, fagmål, undervisningsformer, eksamensform m.m. understøtter en retorik jeg karakteriserer som kompetenceorienteret. Som modsætning til denne vil jeg argumentere for at retorik bør være et dannelsesfag der beskæftiger sig lige så meget med elevens diskursive habitus, hendes ethos, som med hendes retoriske kompetencer.
     Hermed kan jeg begynde at diskutere hvordan retorikfaget i sig selv er en ideologisk ladet konstruktion – også ved universitetet. Jeg vil kritisere instrumentalistiske opfattelser af retorik, fx den såkaldte Københavnerskoles begreber om formål og funktion som normative kriterier for retorisk produktion og reception. I stedet vil jeg foreslå en tilbagevenden til traditionen fra Isokrates og Cicero, som videreført af bl.a. Jørgen Fafner, og ikke mindst til mimesis som overordnet retorikpædagogisk princip. For at konkretisere diskussionen vil jeg eksemplificere med mit eget arbejde med at revidere undervisningsvejledningen for gymnasiefaget.
     Larsson, Jörgen: Poesi som Rörelse i Tiden Centrum för Metriska Studier 10, Göteborg 1999
     Cureton, Richard D.: Rhythmic Phrasing in English verse Longman, London 1992

"Teach the process, not the product" lyder et credo i tidens skrivepædagogik. De seneste 30-35 års udvikling på den skrivepædagogiske/-didaktiske dagsorden italesættes da også netop ofte som et spørgsmål om en forskydning i fokus fra teksten som produkt til tekstproduktionen som proces. Men der sker mere end et fokusskifte i diskursiveringen af det skrivepædagogiske. I dette paper undersøges forskydningerne i de skrivepædagogiske rationaler med henblik på at diskutere konsekvenserne i forhold til bl.a. lærer- og elevroller, skrivningens potentialer, opfattelsen af viden, de tekster, eleverne producerer, og de kvaliteter, vi værdsætter i dem.

De nye læreplanene legger vekt på skriving og bruk av digitale verktøy i alle fag. Men hva vet vi om skolen, digitale læringsarenaer og digitale skriveteknologier (ITU Monitor 2005)? Hva vet vi om lærerutdanningene og vekten på lærerrolle og læringsideologi (Bereiter 2002, Østerud 2004)? Og hva vet vi om enkelte skoler som langt på vei har realisert den digitale drømmen forent med vekt på det flerkulturelle og språklige mangfoldet (Vestby og Hernwall 2003, Sandvik 2003, Trageton, Wågan og Enger 2004)?
     I dette innlegget vil jeg ta utgangspunkt i digital kompetanse og kort begrunne hvilket kompetansebegrep vi trenger. Deretter vil jeg rette søkelyset mot den digitale skriveteknologien og diskutere hva som kjennetegner den og hva den kan bety for synet på skrift og skriftkultur (Welch 1999). Her vil jeg vise hvordan grunnskoleelever på småskole- og mellomtrinn tar imot moderne teknologi i lesing og skriving (Alant m.fl. 2001, Trageton 2003, Sandvik 2004), med særlig vekt på den visuelle retorikken i skjermtekster.

Litteratur
Alant, Lise, Bengt Engan, Hildegunn Otnes, Margareth Sandvik og Ture Schwebs (2003) Samhandling med, foran og via skjermen. Småskoleeleven på vei mot digital kompetanse. Rapport nr. 18, ITU skriftserie, Universitetet i Oslo
Bereiter, Carl (2002) Education and Mind in the Knowlede Age. Mahwah, NJ, London: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers
ITU Monitor 2005. På vei mot digital kompetanse i grunnopplæringen. Oslo: Universitetsforlaget
Sandvik, Margareth (2004) Når tospråklige barns skriver på PC. Utdanningsetaten i Oslo
Trageton, Arne (2003) Å skrive seg til lesing. IKT i småskolen. Universitetsforlaget
Vestby, Guri-Mette og Patrik Hernwall (2005) Kultur for forandring. IKT i flerkulturelle skoler, Oslo indre øst. Rapport nr. 29, ITU skiftserie, Universitetet i Oslo
Vågan, Robert Wallace og Gry Enger (2004) "Developing the multicultural school library: Vahl primary school, Oslo". New Library World, 105, (1204/1205), 2004, 337-344
Welch, Kathleen (1999) Electric Rhetoric. Classical Rhetoric, Oralism, and a New Literacy. Cambridge MA & London: The MIT Press
Østerud, Svein (2004) Utdanning for informasjonssamfunnet: den tredje vei. Oslo: Universitetsforlaget